Nationaldag i pomp og pragt med sort baggrund

Helligdagen den 12.oktober har flere betegnelser: Día de la Fiesta Nacional, Día Nacional de España, Día de la Patria, Fiesta de la Hispanidad, Día de la Raza, Día del Pilar, Patrona de Hispanoamérica og Día de Colón.

Eller sagt med andre ord: i år fejringen af 522-års dagen for Christoffer Columbus- opdagelse af Amerika den 12. oktober 1492.

Læs historien om Christoffer Columbus længere nede.

Kongeparret havde for første gang deres døtre, Leonor på otte år – kronprinsessen - og Sofía på syv år, med i forreste række. Kong Juan Carlos, der stadigvæk betegnes som konge, var ikke til stede.

Prinsesserne var især imponeret over opvisningen med jagerfly, der udspyede røg i det spanske flag farver

Der deltog 34 spanske og italienske jagerfly. De italienske fordi Columbus var født i Italien.

Højtideligheden startede søndag klokken 11, hvor det spanske flag – traditionen tro - blev kastet ned sammen med en faldskærmsudspringer

Paraderne bestod i år af 3.000 soldater – 400 flere end sidste år – fra de forskellige værn inklusive Guardia Civil og legionærerne.

Højtideligheden fandt sted mellem Plaza de Colón og Paseo del Prado. Det oplyses, at omkostningerne har udgjort 800.000 euros – det samme beløb som i 2013.

Palacio Real

Efter paraderne inviterede kongeparret flere end 1.500 inviterede til reception på Kongepaladset i Madrids centrum. Her slap døtrene dog for at deltage, ligesom don Juan Carlos og doña Sofía heller ikke viste sig under denne festlighed.

Historien om Christoffer Columbus

Columbus erklærer besiddelsen af Den Nye Verden

Den 12. oktober 1492 troede Christoffer Columbus, at han var kommet til Indien. I stedet havde han opdaget – eller genopdaget, som flere siger – Amerika.

Men var han en helt eller en forbryder?

Christoffer Columbus var en italiensk navigatør og opdagelsesrejsende, der blev født i 1451 i Genova. Han tog til søs allerede i en ung alder.

I 1478 slog han sig ned i Portugal, hvor han forsøgte at finde sponsorer til sit projekt, som gik ud på at finde en ny søvej til Indien ved at sejle vestpå. Efter at krigen mod maurerne sluttede, besluttede det katolske kongepar Isabella og Ferdinand af Spanien at støtte Columbus.

De gik ind på hans omfattende krav: Hvis det lykkedes for ham skulle han adles, have titlen 'admiral af oceanet,' udnævnes til vicekonge i alle nye lande, der måtte blive opdaget, og endelig have 10% af alle værdier, der ville opstå.

Columbus' tre skibe: Santa Maria, Niña og Pinta

Rejsen blev indledt 3. august 1492 fra Palos ved Huelva, hvor han med sine tre skibe og 90 mænd sejlede vestpå. Han fandt ikke Indien, men i stedet Amerika.

Den 12. oktober samme år gik han i land på en ø, Guanahani, som han gav navnet 'San Salvador' og erklærede besiddelsen af Den Nye Verden.

Den 28. oktober opdagede han Cuba. Her måtte han efterlade Santa Maria, der var gået på grund, samt en del af besætningen, der blev lokket af udsigten til at finde guld, som de indfødte kunne berette om.

Det er aldrig blevet opklaret hvilken ø Guanahani egentlig var. På kortet ses 'kandidaterne' markeret med en cirkel.

Siden blev det til yderligere tre opdagelsesrejser. Først til blandt andet 'Hispaniola,' der i dag er Haiti og den Dominikanske Republik. En stor del af den 1200 mand store besætning blev dræbt af de indfødte på grund af spaniernes mishandling af dem. Med sig hjem til Spanien tog Columbus 500 slaver. En stor del overlevede ikke turen, og resten blev frigivet ved ankomsten til Spanien.

Dårlig chef

Den tredje rejse startede den 30. maj 1498, endte helt galt. Han kom igen til Hispaniola, hvor utilfredse og agressive indbyggere anklagede Columbus for dårlig ledelse, og hjemvendte indbyggere klagede til Kongeparret. Kolonialdministratoren arresterede Columbus og hans brødre og førte dem tilbage til Spanien.

Kongen slap dem dog fri igen, men det skete med tab af både goodwill og titlen som guvernør.

Kort over Columbus' rejser

Fjenderne sank

Den fjerde rejse startede den 11. maj 1502 og gik først til Martinique og derefter mod Centralamerika. På samme tid var en spansk flåde på vej hjem fra Hispaniola med rigdomme fra landet. Alle disse, bortset fra ét, gik ned med både tyvekoster og besætninger, herunder de fleste af Columbus' fjender.

I Panama havde Columbus hørt om store guldskatte og byggede et fort til forsvar mod de indfødte. Men de fordrev kolonisterne og efter en stormomsust sejlads tilbage til Hispaniola, lykkedes det Columbus at komme tilbage til Spanien den 7. oktober 1504.

Columbus fik ikke sine krav opfyldt

Ved hjemkomsten indgav han kravet til Kongen om at få de 10% af alle indtægter fra de nye lande. Kongen mente imidlertid, at landet ikke skyldte ham noget efter arrestationen og afslog hans forlangende.

Columbus døde trods alt som en ret velhavende mand den 20. maj 1506. Velstanden skyldtes de rigdomme, hans egne mænd havde samlet sig på Hispaniola. Hans død skyldes ifølge nutidige vurderinger et hjerteanfald.

Han blev begravet i Valladolid, men senere flyttet først til Sevilla og endnu senere til Santo Domingo på Hispaniola. I 1795 førte franskmænd hans ligrester til Havana på Cuba, men efter dette lands uafhængighed, vendte han tilbage til Sevilla.

Portræt af Columbus malet af italieneren Ghirlandaio

Columbus' grundlæggende bevæggrunde for sine rejser er fortsat usikre. Men resultatet blev under alle omstændigheder omfattende. Hans opdagelse af det amerikanske kontinent førte med tiden til kolonisering af de sydamerikanske lande, de indfødtes kulturers fald og de multikulturelle amerikanske staters fødsel.

Columbus fandt i øvrigt aldrig vejen til Indien. Det gjorde i stedet Vasco da Gama, der i stedet for at sejle vestpå, sejlede syd om Afrika.

Columbus' spanske navn var Cristóbal Colón.