Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nationen håbede på guld til Alcaraz, men Djokovic nappede medaljen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 05/08/2024 - 07:00

Sport & hobby

Carlos Alcaraz kunne ikke lade være med at fælde en tåre over nederlaget.

Inden jeg kaster mig over herrefinalen, må jeg give stor kredit til det spanske par i damedoublen.

26-årige Cristina Bucșa og 29-årige Sara Sorribes

Med cifrene 6-2 og 6-2 tog de bronzemedaljerne fra det tjekkiske par 19-årige Linda Nosková og 27-årige Karolína Muchová.

Selvfølgelig ville 21-årige Carlos Alcaraz gerne tage guldet hjem til Spanien. Og det samme ville 37-årige Novak Djokovic det til Serbien - og sig selv. Hans hidtil bedste præstation i   OL var en bronzemedalje i 2008 i Beijing, hvor Rafa Nadal nappede guldet.
I 2012 i London og i 2016 i Rio de Janeiro tog britiske Andy Murray guldet og i 2020 i Tokio  tog tyske Alexander Zverev det.

Ol-guld var den eneste titel, som serberen manglede efter 21 år på tennisbanerne.

Både Djokovic, - seeded 1 - og Alcaraz  - seeded 2 - var på forhånd sikret enten guld- eller sølvmedaljen. 

På Roland Garros’ centre court, Philippe-Chatrier, sad de 15.059 tilskuere pænt på deres pladser. Mange spanske flag viste den store tilstedeværelse af Carlos Alcaraz’ landsmænd. Djokovic blev heller ikke snydt med de mange serbiske flag.

Jeg fulgte kampen på det spanske RTVE, hvilket jo altid er godt, når der er en spansk guldfavorit. En mandlig og en kvindelig kommentator, der aldrig manglede ord …

Ganske hurtigt i kampen, hvor Djokovic virkelig signalerede, at han havde til hensigt at vinde, var kommentatorerne enige om, at de sjældent havde set Djokovic så seriøs på banen.

Senere var de også enige om, at de ikke i lang tid havde set Djokovic spille så godt.

Første sæt var meget lige. Det svingede mellem lette partier og partier, hvor den anden havde op til flere breakbolde. Specielt i det niende parti, hvor Alcaraz havde 5 breakbolde, men som Djokovic alligevel vandt.

Sættet endte med 6-6 og det blev tiebreake, som Djokovic vandt sikkert med 7-3.

Det var ikke de store forskelle i andet sæt. Djokovic spillede fortsat meget sikkert, og fik flere 1. server ind end Alcaraz.

Ved stillingen 1-1 spurgte jeg mig selv om Alcaraz var ved at give op. Han lavede altså mange fejl og hans normale ukuelighed var svær at finde i hans øjne.

Resten af andet sæt var igen ganske lige. De nåede igen til stillingen 6-6 og ny tiebreak, som Djokovic vandt sikkert med 7-2 og derved det olympiske guld, som han manglede i sin karriere.

Sejren i hus

Tillykke med guldmedaljen Djokovic og sølvmedaljen til dig Alcaraz.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.