Nazimarked på folkeskole
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/10/2013 - 01:00

Samfund og Politik
Mediestorm skyller ind over spansk folkeskole. Hvad der skulle være et uskyldigt loppemarked, viste sig at være fyldt med samleobjekter med na...
Mediestorm skyller ind over spansk folkeskole. Hvad der skulle være et uskyldigt loppemarked, viste sig at være fyldt med samleobjekter med nazistiske og fascistiske motiver.
Flag fra diktator-regimerne, hagekors og falangist-symboler fyldte nogle af boderne på markedet, og det har forarget mange lokale. Quijorna kommunes borgmester, Mercedes García fra Partido Popular, har nu været nød til at undskylde.
- Det har aldrig været meningen at fornærme nogen, udtaler hun til El País
"Jeg så ingen hagekors"
Borgmesteren besøgte selv markedet, men opdagede ikke nogle af de kontroversielle varer.
- Da jeg gik igennem markedet, så jeg ingen udemokratiske flag eller hagekors, siger hun.
Kommunens eneste socialistiske byrådsmedlem, Azucena Concejo, er mere kritisk:
- Det er offentligt område, og der var ikke bare symboler fra Franco-æraen til salg, der var også nazistiske symboler, hvilket ville være en forbrydelse i Tyskland, siger hun.
Løftet pegefinger fra Madrid
Fra markedet er der også billeder af boder med halstørklæder fra de mest ekstreme hooligan-grupper i Spanien til salg.
Det mener byrådsmedlem fra PP, José Luis Pérez Maroto, dog er løgn. Han har også udtalt, at der var samleobjekter med Che Guevara og andre kommunistiske symboler til salg.
Borgmester Mercedes García har nu fået en reprimande af PP's hovedorganisation i Madrid, der angiveligt er chokerede over hændelsen. Kilder udtaler dog til El País, at hun ikke kan fyres over det.
Se video fra markedet
Kan måske også interessere dig
Alarmerende adfærd fra trampende turister truer unikt økosystem
VIDEO: Gran Canaria skærper kontrollen med Maspalomas.
AENA om Ryanair: Hykleri, afpresning, toppen af uærlighed og dårlig stil
Heftig modreaktion fra den spanske lufthavnsoperatør. Hvad mener du?
Kunstvandring i Madrids uforlignelige kulturlandskab
Et ordentligt skud kultur uden alt for mange meter i fødderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.