Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ånd lettet op i næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 16/03/2011 - 11:45


De tre fagforbund CC.OO, UGT og USO nåede i nat til principel enighed med lufthavnsselskabet AENA om en rammeaftale for personalets ansættelse...

De tre fagforbund CC.OO, UGT og USO nåede i nat til principel enighed med lufthavnsselskabet AENA om en rammeaftale for personalets ansættelsesvilkår og driften af de spanske lufthavne.

 

Efter et marathonmøde – 17 timer uden afbrydelser – i industriministeriet faldt brikkerne endelig på plads. Fagforbundene og AENA har udarbejdet en rammeaftale, hvori lufthavnsselskabet har givet efter for de fleste af fagforbundens krav.

 

Indflydelse gennem bestyrelser

Den nye kollektive overenskomst omfatter alle medarbejdere i de spanske lufthave, uanset hvilket selskab de arbejder for inklusive koncessionshavere, og den  gælder frem til 2018. Personalet bevarer deres nuværende status og tager de oparbejdede privilegier med sig efter den delvise privatisering (49 procent) af de spanske lufthavne.

Det andet stærke stridspunkt i konflikten om fremtiden for de to storlufthavne Barajas i Madrid og El Prat i Barcelona er også løst. AENA får bestyrelsesposter i de selskaber, som overtager AENAs tidligere ansvarsområder, når den nye driftsmodel træder i kraft.

 

Strejkevarsel ikke trukket tilbage

Selv om parterne er nået til principel enighed, er strejkevarslet for de spanske lufthavne dog ikke trukket tilbage endnu. Rammeaftalen skal først godkendes af tillidsrepræsentanter for de tre fagforbund og sendes til urafstemning blandt medlemmerne.

Fagforbundene har fået frist til næste uge til at godkende rammeaftalen. Først på det tidspunkt vil strejkevarslet blive definitivt trukket tilbage.

 

Optimistisk departementschef

- Parterne er nået til principiel enighed, selv om det har været svære forhandlinger. Turistsektoren kan ånde lettet op, og passagererne kan være sikre på at kunne rejse i og til Spanien med fly i Påsken, konstaterede departementschefen for den offentlige transport, Isaías Táboas, efter marathonmødet.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.