Nej til skatteamnesti

Regeringen, det spanske skattevæsen og skattesnyderne risikerer at komme i klemme i forbindelse med regeringens forslag om amnesti for skattebedrageri.

To eksperter fra Europarådet, Jonas Jensen og Florian Wöhlbier, kræver i et nyt notat et opgør med alle former for skatteamnestier i EU. Det oplyser gratisavisen 20.minutos.

Eksperterne mener, at amnestierne giver flere omkostninger end indtægter, og at de fører til mere skattesnyd, fordi de skaber et moralsk problem blandt skatteyderne.

Dårlig forretning

I notatet, der hedder ”Forbedring af skatteindtægterne i medlemslandene og kriterier for en succesfuld politik”, går eksperterne imod den spanske model for beskatning af sorte penge ved at tilbyde omfattende lettelser og amnestier.

- Ordningen vil kun skabe indtægter på meget kort sigt. Meget tyder desuden på, at de udgifter, der er forbundet med amnestierne, overstiger indtægterne står der i notatet.

Eksperterne henviser til erfaringer fra Tyskland, Italien og Grækenland, hvor lignende skatteamnestier har givet et meget begrænset resultat.

- De positive udtalelser fra tidligere amnestier er langt overdrevet. Alt tyder på, at det er langt mere effektivt at inddrive sorte penge ad traditionel vej, mener eksperterne.

Skaber splid

Jensen og Wöhlbier peger på, at skatteamnestier har en meget negativ effekt blandt ærlige skatteydere, som har svært ved at forstå, hvorfor nogen skal slippe billigere for at snyde i skat.

- Ordningen skaber usikkerhed blandt borgerne, som ikke kan forstå hvorfor uærlige skatteborgere skal have bedre behandling end de ærlige. Det giver et fald i tilliden til retssamfundet, skriver de.

I regeringens forslag vil skattesnyderne slippe med 10 procent i skat af de skjulte penge. Væsentlig mindre end den normale beskatning.

En femtedel er sort

Spaniens konservative regering forventer at inddrage 2,5 milliarder euro fra de omkring 25 milliarder sorte euro, som regeringen mener, der er havnet i skattely.

Den sorte økonomi i Spanien er på 19,2 procent af BIP, hvilket er fire procentpoint mere, en gennemsnittet i EU-zonen.