Lettere at drive virksomhed
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 30/10/2014 - 01:00
Penge & Forbrug
Over det seneste år er det blevet lettere at drive forretning i Spanien, hvis man skal tro rapporten fra Verdensbanken, der hedder ”Doing bus...
Over det seneste år er det blevet lettere at drive forretning i Spanien, hvis man skal tro rapporten fra Verdensbanken, der hedder ”Doing business 2015”.
Her er Spanien klatret op fra en knap så imponerende 52. plads sidste år til placering som 33 i årets udgave. Det placerer Spanien lavere end de fleste andre europæiske lande, men trods alt foran de andre kriseramte lande fra Sydeuropa som Italien og Grækenland.
Mere bemærkelsesværdigt er det, at Spanien også er bedre placeret end Luxembourg, der ellers har ry for at være lidt af et skattely.
Svært at starte
Rapporten sammenligner 189 forskellige landes lovgivning omkring opstart, betaling af skat og otte andre emner.
Og selvom Spanien har forbedret sig på den gennemsnitlige placering, så er der nogle parametre, hvor Spanien er placeret i et felt af ulande af væsentligt mere uorganiserede lande.
Når det kommer til at starte egen virksomhed ligger Spanien for eksempel for eksempel på en 74. plads i smørhullet mellem Egypten og Thailand.
Men faktisk er det også en forbedring fra pladsen som nummer 115 sidste år.
Besværligt bureaukrati
Iværksætterne skal kæmpe en del mere mod bureaukratiet end i mange andre lande, hvilket er med til at give landet den dårlige rangering.
Man skal gennem seks forskellige procedurer med myndighederne, før man er officielt i gang. Til sammenligning er der kun tre procedurer i nabolandet Portugal.
Samtidig tager det i gennemsnit 13 dage at starte virksomhed i Spanien, mens det tager 9.2 dage i gennemsnit i OECD-landene.
Suværene Danmark
På det europæiske kontinent kan ingen dog følge med Danmark, som er det fjerde bedste land i verden at drive forretning i.
Særligt byggetilladelser og handel på tværs af grænser er noget, Danmark er dygtig til håndtere, sammenlignet med resten af verden.
Leder du efter det absolut bedste sted i verden til at drive forretning, så må du en tur til Singapore.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.