Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Net på rejsen koster kassen i Spanien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 23/09/2014 - 10:36

Fly & trafik


Ventetid dræbes lettest online, men det er hverken let, kvit eller frit at gå på nettet i spanske lufthavne. Her får du noget af det værste...

Ventetid dræbes lettest online, men det er hverken let, kvit eller frit at gå på nettet i spanske lufthavne. Her får du noget af det værste og dyreste wifi i hele Europa.

 

Det afsløres i ny undersøgelse foretaget af Skyscanner.

 

...yderst frustrerende for passagererne

 

Trods nogle af de højeste passagertal i Europa tilbyder spanske lufthavne kun 15 minutter gratis internet-forbindelser. Herefter koster det 4,50 euro i timen.

 

En undersøgelse foretaget af Skyscanner viser, at 96 procent af europæiske turister mener, at alle lufthavne bør give fri og ubegrænset wifi, som det er tilfældet i 46 procent af EUs lufthavne, herunder samtlige i Italien og Rusland.

 

Kun en tredjedel af de 1.500 rejsende, som Skyscanner har spurgt, er villige til at betale op til en euro i timen.

 

Det bruger vi nettet til

For syv ud af ti er internetforbindelser i lufthavnene vigtigt. En tredjedel af de rejsende bruger nettet til at holde familie og venner opdateret på rejsen og informere om eventuelle ændringer og forsinkelser. Tre ud af ti surfer på nettet at få tiden til at gå, 22 procent tjekker e-mail, en ud af ti går på de sociale netværk, og en ud af 20 er tvunget til at arbejde, mens de venter på flyet.

 

Marketingsmanager for den spanske afdeling af Skyscanner, Ángel Guirado, siger, at i de spanske lufthavne, hvor der overhovedet eksisterer wifi er det meget dyr, og det er yderst frustrerende for passagererne.

 

Skyscanner har lavet en guide til wifi-tjenester i alle europæiske lufthavne, som du kan tjekke, inden du tager af sted.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.