Ni anholdt for narkokriminalitet – deriblandt tre politibetjente
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 02/05/2025 - 07:00
Krimi
Stor narkosag afslører store problemer i ordensmagten.
På Tenerife er ni personer blevet anholdt i en større operation mod narkosmugling.
Blandt de mistænkte er tre aktive politibetjente, hvilket naturligvis har vakt stor opmærksomhed. Efterforskningen, der stadig er i gang, ledes af den interne efterforskningsenhed i det spanske nationalpoliti, CNP.
En af de anholdte politifolk har ifølge kilder selv været involveret som instruktør i den såkaldte ‘Mediador’-sag, der omhandler korruption og narkotrafik. Dette understreger alvoren i de påståede forbindelser mellem lovens håndhævere og de kriminelle netværk.
Med andre ord har ulvene vogtet får!
Operationen er fortsat åben
Myndighederne understreger, at efterforskningen ikke er afsluttet, og at der kan komme flere anholdelser. Sagen har allerede fået stor politisk og mediemæssig opmærksomhed på grund af implikationerne af, at flere politifolk skulle være blandt de mistænkte.
De ni anholdte står over for alvorlige anklager om indblanding i narkosmugling, hvilket kan koste lange fængselsstraffe, hvis de bliver dømt. Retten i Arona på Tenerife skal nu vurdere, om der er grundlag for at holde dem i varetægt, mens efterforskningen fortsætter.
Konsekvenser for politiets omdømme
Denne sag sætter øget fokus på udfordringer med korruption og tillid til politiet i Spanien.
Det er nemlig ikke første gang, at betjente er blevet anklaget for samarbejde med kriminelle netværk, så det understreger behovet for strengere kontrol og gennemsigtighed.
Lokale medier følger sagen nøje, og der forventes at blive frigivet yderligere oplysninger i de kommende dage, efterhånden som efterforskningen skrider frem.
Kan måske også interessere dig
15 år uden bomber
Freden der ændrede Spanien: Uopklarede mord og fængselslempelser deler sindene 15 år efter ETA's stop.
Flypris Indekset: Spanien - Danmark
Her kan du se, hvorledes flypriserne har udviklet sig fremadrettet.
Magiske Menorca med lækkerier for krop og sjæl ... og mayonnaise!
Tag med til Mallorcas mere ukendte lillesøster.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















