Ni anholdt i skandalesag
Skrevet af , tir, 06/05/2014 - 12:03
    Krimi og katastrofe
	Kæmpe skandalesag har ramt de spanske statsbaner. Falske målinger og millionbedrageri har fundet sted i Catalonien. Guardia Civil har i går a...
Kæmpe skandalesag har ramt de spanske statsbaner. Falske målinger og millionbedrageri har fundet sted i Catalonien. Guardia Civil har i går anholdt ni personer i Barcelona og Madrid.
De anholdte er sigtet for at forfalske målinger på AVE-strækningen mellem Madrid og den catalanske hovedstad med det formål at øge omkostningerne, og dermed putte flere penge i lommen på den regionale regering.
Der er sket bedrageri for seks millioner euro. Det er statslige midler, som er blevet overført til den catalanske økonomi.
Direktøren er anholdt
Ifølge kilder tæt på sagens efterforskning er de anholdte blandt andet en ADIF maskinchef, Jaime G.G., der var ansvarlig for målingerne, og Rafael R., der er direktør for AVE-forbindelserne i den nordøstlige region.
ADIF er et statslige firma, der har til formål at bygge og vedligeholde det spanske jernbanenet.
- Arbejdet består i konstant vedligeholdelse af banerne, skiltning, og cirkulation, så nettet er i perfekt stand, skriver ADIF på sin hjemmeside.
Staten korruptionsbekæmpelsesafdeling undersøger nu, om entreprenørselskabet Isolux Corsan, der har deltaget i vedligeholdelse af anlægsarbejdet, var i ledtog med ADIF-personalet om at begå bedrageri.
Fuskede med måligerne
De anholdte, fem i Madrid og fire i Barcelona, er anklaget for gentagne gange at ændre på målinger og derefter forfalske officielle certifikater for at øge overførslerne til banen, som endte med at koste godt 98 millioner euro i stedet for de budgetterede 67,9 millioner.
Ministeren for offentlige arbejder, Ana Pastor, har bekræftet, at ministeriet samarbejder med retten og justitsministeriet for at bidrage med alle nødvendige oplysninger.
ADIF har suspenderet de medarbejdere, der er involveret sagen, indtil resultatet af undersøgelserne foreligger.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Europaparlamentet bakker op om erstatning ved tre timers forsinkelse
Vil bibeholde beskyttelse af flypassagerer i EU.
Lige nu får du perfekte vandmeloner og blommer - blandt meget andet!
Frugt og grønt i august, der får tænderne til at løbe i vand uden at koste kassen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















