Nordmand reddet med helikopter i Alicante
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 11/04/2023 - 10:58

Ulykke
Tur i bjergene endte dramatisk for 83-årig.
Påskemandag - Lunes de Pascua - er helligdag i Valencia Regionen, og det i kombination med godt vejr betyder, at mange brugte dagen på at komme ud i naturen.
Det gik dog ikke lige godt for alle…
Redningsfolkene måtte rykke ud flere gange for at hjælpe vandrere på afveje eller i andre problemer, og det gjaldt blandt andre en nordmand.
Ulykken skete i Bèrnia-bjergkæden nær Bèrnia-fortet.
Omkring klokken 13:30 blev brandvæsenet i Alicante-provinsen alarmeret om, at den 83-årige norske mand var faldet og havde pådraget sig en forstuvning og derfor ikke var i stand til at fortsætte sin rute på egen hånd.
Efter at være blevet lokaliseret fra helikopteren, blev reddere sænket ned til manden, hvorefter han så blev hejset op i helikopteren på en båre. Han blev derefter bragt til San Vicente del Raspeig i Alicante og videre derfra til skadestuen.
Brandvæsenet minder om, at man på en udflugt i bjergene skal bære godt fodtøj, drikke masser af vand, studer ruten grundigt på forhånd, aldrig gå alene, tjek vejrudsigten og tænd ALDRIG bål.
Og ring så i øvrigt 112, hvis du kommer i problemer.
Kan måske også interessere dig
143 immigranter omkommet på vej mod De Kanariske Øer
Tragedie ud for Afrikas kyst.
Nordisk turisme i Spanien: Klart fald og destinationsskifte
Markant nedgang i turister fra de nordiske lande, men hvorfor?
Oplevelses-artikler for alle …
Få en smagsprøve på fire af de i alt 767 oplevelses-artikler, der ligger klar til dig i vores arkiv.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.