Norwegian: Det må ikke ske
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 24/07/2013 - 11:16
Fly & trafik
I går beskrev Spanien i Dag, hvordan Norwegian lavede en kæmpe brøler, da man sendte døv mand til Spanien i stedet for til Sverige. Og hos f...
I går beskrev Spanien i Dag, hvordan Norwegian lavede en kæmpe brøler, da man sendte døv mand til Spanien i stedet for til Sverige. Og hos flyselskabet erkender man, at der er tale om et alvorligt svigt.
En alvorlig fejl
Kommunikationsrådgiver hos Norwegian Astrid Gaustad Mannion siger, at fejlen burde have været opdaget, allerede da passager Lars Petter Andresens billet blev scannet ved boarding i Gardermoen Lufthavnen i Oslo.
- Det er meget beklageligt. Her er der sket et svigt, og det er noget, der absolut ikke må ske, sagde hun i går til VG.no.
Pressesekretær Roads Gystad fra lufthavnen i Oslo siger, at den uheldige episode sikkert bunder i en menneskelig fejl.
- Det er en alvorlig fejl, men ikke noget, der sker ofte. Det er flyselskaberne selv, at kontrollen med boarding, så jeg ved ikke, hvad der er sket i denne sag, sagde han.
Tjekket to gange før takeoff
Problemet var, at gaten blev ændret i sidste øjeblik, men da Lars Petter Andresen jo er døv, hørte han ikke beskeden over højtaleranlægget. Hans boardingkort blev tjekket og scannet ved gaten, og af uransagelige årsager blev han lukket igennem. På flyet var hans plads optaget af en anden passager, og han henvendte sig til kabinepersonalet. Også hun tjekkede hans boardingkort og bad ham derefter bare om at vælge et andet sæde.
Undervejs, da flyveturen pludselig tog lidt længere tid end den time, det normalt tager at flyve til Stockholm, spurgte han sidemanden, om det ikke godt nok var flyet mod Sverige. Lidt ligesom når man spørger på bussen, om den er på vej til Valby. Her er det bare lidt vanskeligere at stige af og tage tilbage igen. Kvinderne fortalte, at de da var på vej til Alicante.
Godt humør og god service
- Det var jo helt utroligt. Vi fik os en god latter alle sammen, men det var jo kedeligt for mig at være tvunget til at flyve helt til Alicante, forteller Andresen til VG.no.
Efter ni timers rejsetid, var han tilbage i Oslo, men alligevel tog han det med højt humør. Han beskriver desuden den service, han modtog fra Norwegian-personalet, efter fejlen blev opdaget, som upåklagelig.
- Jeg fik mad og drikke, og da jeg skulle med det samme fly tilbage til Oslo, fik jeg lov til at sidde der og vente. Jeg fik en fantastisk service, siger han.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.