Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Norwegian i ny modvind

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 15/11/2012 - 11:17

Fly & trafik


Rejsen til Spanien for at deltage i et hundeshow gik helt galt, da en transportkasse faldt af bagage-vognen, smadrede, og hunden Sofia løb pani...

Rejsen til Spanien for at deltage i et hundeshow gik helt galt, da en transportkasse faldt af bagage-vognen, smadrede, og hunden Sofia løb panisk og blødende rundt på landingsbanen.

 

I sidste uge rejse Susen von Warburg til Barcelona med Norwegian for at deltage i et internationalt hundeshow sammen med sine fire udstillingshunde.

 

Faldt at transportvogn

- Der er tale om kostbare showhunde, som koster det samme stykket, som en god brugt bil. Det er store hunde der vejer 50+ kg, og de blev transporteret i store transportkasser, siger hundeejeren til ekstrabladet.dk.

 

Men på vej fra flyet mod bagagebåndet gik det galt. Under den interne transport i lufthavnen falder sikkerhedskassen med hunden af en bagagevogn. Kassen er så smadret, at den blødende hund frit kan bevæge sig ud på området med flyene.

 

- Da vi ankommer i Barcelona, kommer tre af hundene forholdsvis hurtigt ud til mig, men der går langt over to timer, før en spansk medarbejder kommer ind og hiver fat i mig.

 

Til Susens held taler hun en smule spansk og forstår på manden, at der er sket et uheld med hendes hund.

 

Panik på landingsbanen

- Han virker opskræmt, og vil have, at jeg følger med. Vi kører i bil ud på landingsbanen, hvor en større, ophidset folkemængde er samlet, og der er et par politibiler på stedet. Den ene politibil har alle døre åbne og er uden fører. Sofia er sprunget ind i bilen, hvor den skræmt og rystet bider efter alle, der nærmer sig. Rundt omkring står en masse lufthavnsansatte og råber forskellige forklaringer på, hvad der er sket i.

 

- Jeg går hen til den åbne politibil, og finder min hund skadet på bagsædet. Den er så chokeret, at den ikke ænser at det er mig, og hunden bider efter alle der stikker hånden ind i bilen. Så jeg beder hele flokken af medarbejdere om at gå væk, og må sidde i lang tid og tale til hunden, før den slapper nok af til, at jeg kan få en snor på den, fortæller Susen til ekstrabladet.dk og fortsætter:

 

Norwegian hjælper kun med tape

- Selve transportkassen er helt smadret, og den viser masser af tydelige tegn på, hvad der er sket. Inde i lufthavnen prøver jeg bagefter at få fat i en medarbejder fra Norwegian, hvilket er umuligt. Jeg taler med lufthavnspolitiet der blot henviser til, at jeg kan tale med Norwegians medarbejdere, når jeg skal hjem igen. Ingen vil hjælpe.

 

Efter hundeudstillingen, hvor den skadede Sofia selvfølgelig ikke kan stille op, prøver Susen igen at få hjælp fra Norwegian, men det eneste de ansatte gør, er, at give hende en rulle tape til at lappe den smadrede kasse sammen med og henviser ellers til et kontor i Kastrup.

 

- Men kontoret ville heller ikke hjælpe mig, og gav mig bare et telefonnummer, som jeg ringede på med det samme. Her henviste man mig til hjemmesiden, der igen henviste til, at jeg skulle sende en skriftlig klage til Norge!



 

Kommentarer

Man kan da ikke laste Norwegian , for at der er transport selskab der har overtaget handlingen af ens bagage samt gods, det burde da være hunde ejeren selv der burde have noget transport materiel der kan tåle en tur på jorden, det er da ihvertifald ikke flyselskabet der skal hænges denne gang det burde være det selskab der foretager denne handling for Norwegian , der ikke har noget personel der har pli , man behandler da heller ikke en dyre tranport på denne måde, den person der har kørt denne transport skulle have en irettesættelse, eller så burde han fjernes fra jobbet
Det er ikke Norwegian som taber hunden, men handlig seskabet i lufthavnen. Så det er vel dem som har fejlen ?
Det der er sket for hunden Sofie, er ganske forfærdeligt. Den stakkels hund som jo for det første kom til skade, og selvfølgelig var meget bange, fik jo en meget ringe behandling. Hvorfor blev Susan Warburg ikke orienteret om det sket Øjeblikkeligt? Hun har betalt mange penge for at få sine hunde fløjet til Spanien, og forventer derfor også en forsvarlig transport af sine dyr, Jeg håber hunden ikke får men efter sin grimme oplevelse, og at Susan får en klækkelig erstatning fra flyselskabet,men også fra de meget uansvarlige transport arbejdere, som jo nok er spanier, og ikke just de sødeste mennesker ved dyr. venligst Kirsten Warburg
Det er kun hvad man kan vente sig af mennesker der ikke har hunde og det er ikke så ualmindeligt i Spanien. Angsten for hunde sidder i mange. Men at Norwegian og nordmænd har så ringe forståelse og ikke udviser hjælpsomhed er ikke til at forstå. Johan
Ja, der er kun et at sige, flyv med SAS, det er ikke dyrere når du har betalt for kuffert og sæde og ikke flyver om natten er Norwegian dyrere.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.