Norwegian værre end Ryanair
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 14/01/2014 - 09:44
Fly & trafik
30.000 klager landede hos Norwegian i 2013. Det er 50 procent flere klager per passager i forhold til Ryanair. Fra Norwegian lyder det, at hver ...
30.000 klager landede hos Norwegian i 2013. Det er 50 procent flere klager per passager i forhold til Ryanair. Fra Norwegian lyder det, at hver klage er én for meget.
Det skriver check-in.dk
Ud af 20,7 millioner solgte billetter valgte 30.000 at klage til Norwegian. Det svarer til 1,5 per 1.000 passagerer, og det er 50 procent mere, end det meget udskældte Ryanair havde i det sidste kvartal af 2013.
Fuld tillid til Norwegian
Det norske luftfartstilsyn har dog udtalt, at det har fuld tillid til Norwegian, og at mediernes udlægning af rapportens tal er vinklet på en måde, så offentligheden ikke får det fulde billede.
Norske mediers dækning af rapporten har fokuseret på nogle afvigelser, som luftfartstilsynet fandt. Ifølge tilsynet er der dog ikke tale om afvigelser, der sætter passagerernes sikkerhed på spil.
Omkring 60 procent af klagerne går på Norwegians kundeservice, og 40 procent drejer sig om bagage. De fleste af sagerne er dog blevet løst i fordragelighed. Kun 427 gik videre til det norske luftfartsklagenævn.
- Om 1,5 klage per 1.000 passagerer er et højt niveau, ved jeg ikke. Men hver klage, vi modtager, er en klage for meget. Det skal vi forbedre, siger Johan Bisgaard Larsen, informations- og marketingchef for Norwegian, til check-in.dk.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.