Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nu males fanden flittigt på væggen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 09/11/2024 - 07:00

Samfund og Politik

“Mange tak, det var lige, hvad jeg havde regnet med, I ville gøre …”

Det er jo en offentligt kendt hemmelighed, at de fleste medier og befolkninger i både Danmark og Spanien håbede på, at amerikanerne ville stemme Kamala Harris ind som USAs 47. præsident.

Nu er medierne så - med hjælp fra eksperter, analytikere og interviews med borgere - for alvor begyndt at male Trump som fanden på væggen.

For skrækkeligt må det jo blive …!

Kunne det eventuelt være klogt at klappe hesten et øjeblik?

Trump har jo blandt andet sagt, at han vil skabe fred ved at have styrken og magten til at kunne gøre det.

Han har også talt om toldsatser, hvor økonomiske eksperter nu regner på, hvor alvorlige konsekvenser de vil få for os.

Blandt andre.

Men, for hver gang Trump bliver malet op som fanden, hjælper medierne ham til at få endnu mere magt og styrke. Ja, endda skabe frygt for ham.

Jeg tror, det kunne være klogt at tænke ud af fortiden, klappe hesten lidt og i stedet studere Trumps psyke og tankesæt anno 2024 med friske øjne renset for fordomme.

Og lige se, hvad han finder på at gøre …

Et eksempel

De fleste har nok også været enige om Trumps manglende respekt for kvinder. Her kan man jævnføre hans retssager og holdning til abort.

Og hvad sker så i går morges?

Trump udnævner den første kvinde nogensinde, Susie Wiles, som sin kabinetschef. Det er en af de vigtigste stillinger i den amerikanske administration, hvor hun bliver ansvarlig for at koordinere medlemmerne af præsidentens kabinet.

Mig selv

Jeg må nok indrømme, at jeg overvejende mest har været på Kamalas heppehold. Dog med besøg i Trumps tanker. Mest med hensyn til stop for krigen i Ukraine, som har været én af de største sten i mit hjerte fra før, den startede.

Nu håber jeg på, det vil lykkes.

Om krigen i Ukraine

Eksperter diskuterede torsdag på TV2 NEWS, hvad Trumps fredsplaner vil gå ud på, og de udelukkede ikke muligheden for, at den ville indeholde indrømmelser til Putin med hensyn til de russisk besatte områder. Altså et kompromis.

Et kompromis, der nok kan sætte gryderne i kog med mange af Europas statsledere og EU toppen imod. Inklusive statsminister Mette Frederiksen, der i forbindelse med sin lykønskning til Trump på forhånd satte rammen for hans og Danmarks kommende samarbejde. Det gjorde hun i to pressemeddelelser:

At statsministeren åbner samarbejdet med Trump ved at diktere rammen for deres samarbejde, vil jeg overlade til dig selv at vurdere klogskaben i.

Zelenskys krav til fred er jo - ligesom Mette Frederiksens - at Rusland skal trække sig tilbage fra alle de besatte områder inklusive det annekterede Krim.

Hvad tror du, er den realistiske løsning for at opnå freden?

Zelensky’s krav

13%

Et kompromis

77%

Ved ikke

11%
Tak for at tilkendegive din mening!

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god og fredfyldt weekend.
Torben Wilkenschildt

Kommentarer

Jeg har stemt ved ikke, da jeg håber på at Putin taber krigen, og må afstå for alt det land han har besat.
Et gammelt klogt ord siger jo at det man giver opmærksomhed giver man styrke. Jeg mener ikke Trumph fortjener al den opmærksomhed der bliver ham til del.
Når det er sagt finder jeg dog enkelte ting i hans politik OK, selv om det meste er for at fremme egne egoistiske interesser. Jeg håber både amerikanerne og resten af klodens befolkning overlever de næste 4 år.
Ja, America overlevede jo de første 4 år med Trump, ligesom det overlevede 1968, hvor Bobby blev skudt og Nixon valgt.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.