Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nu trækker vi stregen i sandet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/01/2022 - 07:00

Amigos

MEGET VIGTIGT: Du vil ikke - heller ikke som Amigos - fremover kunne få hjælp, hvis ikke du er tilmeldt TelefonAssistancen.

I weekenden fik vi 17 opkald om hjælp

Tre af dem kom fra Amigos via deres gratis TelefonAssistance.
Seks af dem kom fra Amigos, der ikke havde oprettet deres gratis TelefonAssistance.
Otte kom fra læsere, der gerne ville have hjælp, selvom de ikke var Amigos.

Det er vi faktisk dødtrætte af og sætter derfor en stopper for det nu.

Når Amigos ringer via TelefonAssistancen, kan vi straks byde personligt velkommen og spørge om, hvad vi kan hjælpe med. Vi har også sagen registreret for eventuel efterfølgende behandling. Det har fungeret mere end perfekt med vores erfaring gennem mere end tusind opkald.

Når Amigos - eller alle andre - ringer fra et uregistreret telefonnummer, så starter helvede for os:

- Hvem er du?
- Jeg tror nok, jeg er Amigos mit navn er, min email er, men jeg kan ikke huske mit ID-nummer, eller
- Ja undskyld, jeg har ikke oprettet mig, fordi jeg ikke troede jeg fik behov for det…
- Jeg er ikke Amigos, men vil gerne være det, hvis du kan hjælpe mig…

14 opkald af denne slags til vagthavende i weekenden! Det er vi nødt til at sætte en stopper for og vil i fremtiden alene besvare opkald fra numre, der er registreret via TelefonAssistancen.

Vi har så mange gange opfordret Amigos til gratis at tilmelde sig TelefonAssistancen - der kun tager få minutter at gøre - i respekt for vores service.

Det synes vi kun er et rimeligt krav. 

Læsere, der ikke er Amigos, skal slet ikke bryde sig om at ringe til os.

Vi minder om, at TelefonAssistancen er åben alle ugens dage fra klokken 08:00 til 22:00. Også i weekenden, også på helligdage, også juleaften, hvor vi i øvrigt fik to opkald fra ikke-Amigos med skader…

Når mange ikke har tilmeldt sig TelefonAssistancen - eller tilmeldt sig som Amigos - kan det måske skyldes tanken om, at uheld rammer ikke mig. Det er også helt OK for os. Men sker det alligevel, må du søge hjælpen andre steder.

Du opretter din TelefonAssistance her

Kommentarer

Efter min forrige kommentar, har jeg af nysgerrighed gjort lidt research - dog uden at finde noget fyldestgørende.

Der findes tonsvis af apps, som kan en masse forskelligt mht. at checke for spam, vise ukendte, blokere osv. osv. Men målet er som sagt, at bruge en app som kan oprette en liste over tlf.numre som er tilladt at komme igennem. Det burde findes - men det skal også fungere stabilt og det kan være problemet med mange apps.

Hej Peter
Tak for dine tilkendegivelser. Jeg kan i den forbindelse kun glæde mig over, hvor enkelt vores system er, og hvor brugervenligt det er for vores Amigos...
Bedste hilsner
Torben W

Man kunne måske få en telefon automatik, hvor folk bliver genkendt på deres nr-visning eller skal indtaste deres tlf.nr. for at blive valideret til komme igennem. Det burde kunne oprettes som en slags digital service. Men jeg har ikke nogen viden om mulighederne...
Det er bare helt i orden, hvis man ikke vil yde kan man heller ikke nyde.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.