Ny askesky truer luftfart
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/08/2014 - 11:02
Fly & trafik
Europæisk flytrafik advares mod ny vulkansk aktivitet fra Islands Bardarbunga vulkan. Meteorologisk Institut har hævet risikoniveauet for luft...
Europæisk flytrafik advares mod ny vulkansk aktivitet fra Islands Bardarbunga vulkan. Meteorologisk Institut har hævet risikoniveauet for luftfartsindustrien til orange - det fjerde niveau på en fem-trinsskala.
Aktiviteten har stået på i de sidste tre dage, men der er endnu ingen tegn på et udbrud.
Kraftigste jordskælv siden 1996
Selv om advarslerne endnu ikke har fået nogen betydning for luftfarten, bliver der holdt skarpt øje med aktiviteten på vulkanøen.
Det hidtil stærkeste jordskælv i regionen siden 1996 blev registreret tidlig mandag morgen, så der kan være frygt for, at noget større og værre er på vej.
I 2010 forårsagede en askesky fra et kraftigt udbrud i Islands Eyjafjallajokull-vulkan enorme gener for europæisk flytrafik i seks dage.
Som mange nok husker, betød skyen, at mange flyselskaber besluttede at holde flyene på jorden. Samlet kostede det flyindustrien enorme summer. Det britiske selskab easyJet anslår, at det gik glip af omkring 65 millioner euro i tabt indtjening.
Bevægelser i Magma
Eftersom der er bevægelser i magma i mindre en ti kilometers dybde, er beredskabet hævet til orange, oplyser Meteorologisk Institut i en erklæring.
I øjeblikket er der ingen tegn på udbrud, men det kan ikke udelukkes, at den aktuelle aktivitet vil resultere i et eksplosivt sub-glacialt udbrud, hvilket fører til udbrud og udsendelse af aske, hedder det.
Bardarbunga er Islands største vulkanske system. Det er placeret nede under indlandsisens sydvestlige del.
Frygter flodbølger
Chefmeteorolog Martin Hensch siger til news.sky.com, at risikoen for forstyrrende askeskyer svarende til dem, der var i 2010, afhænger af flere faktorer, herunder hvor højt asken fra vulkanen bliver kastet ud.
Typisk spiller vindretningen en stor rolle for, om en askesky får indflydelse på luftfarten i Europa eller ej. Nogle gange blæser skyen bare nordpå, og så er det kun fly til og fra Island, der bliver berørt.
Blæser skyen mod syd, begynder det at blive problematisk, men det nye kamerasystem kan kun berolige koldsvedende flyselskaber, der frygter dårligt nyt fra Island.
Han mener, at den største risiko i Island er flodbølger fra et udbrud under gletsjeren.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.