Ny bølge af trusselsbreve
Skrevet af Pia Bruun, man, 31/05/2010 - 10:39
Samfund og Politik
Flere hundrede erhvervsfolk i Baskerlandet har modtaget en voldsom mængde trusselsbreve fra den baskiske undergrundsorganisation ETA.
Flere hundrede erhvervsfolk i Baskerlandet har modtaget en voldsom mængde trusselsbreve fra den baskiske undergrundsorganisation ETA.
I brevene kræver ETA beløb på mellem 70.000 og 400.000 euro i såkaldt revolutionsskat. Antiterroreksperter taler om det "største antal trusselsbreve nogensinde". De mener, at bølgen af opkrævningerne er tegn på, at organisationens økonomi hænger i laser.
Det spanske indenrigsministerium opfordrer modtagerne til ikke at bukke under for truslerne.
Flere af de baskiske erhvervsfolk har i år modtaget flere trusselsbreve. I hvert brev bliver tonen hårdere og beløbet stigende. Der bliver også rettet trusler mod virksomhedsledernes familiemedlemmer. Formanden for den baskiske arbejdsgiverforening, José Manuel Ayesa, bekræfter, at omfanget af brevene har været voldsomt stigende.
I løbet af den sidste halvdel af 2009 blev der ikke sendt nogen breve ud. Siden maj er der sendt flere hundrede afsted.
Kan måske også interessere dig
Vil begrænse adgang til sociale medier for at beskytte børns mentale sundhed og trivsel
VIDEO: Spanien - og måske Danmark - går til kamp mod 'Det Digitale Wild West', så sociale medier skal være forbudt for alle under 16 år. Hvad mener du?
INDSIGT: Mættet jord skyld i de voldsomme oversvømmelser
Læs om, hvorfor selv små regnmængder kan føre til de svære situationer.
Skjult perle i hjertet af Castilla-La Mancha
Denne charmerende by tilbyder en unik blanding af historie, natur og gastronomi.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















