Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny B&O åbnet på kysten

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 01/04/2011 - 11:40

Penge & Forbrug


I krisetider er det som regel luksusvarer, der bliver fravalgt først. At satse på eksklusivt kvalitetsdesign lige nu kræver derfor en ordentl...

I krisetider er det som regel luksusvarer, der bliver fravalgt først. At satse på eksklusivt kvalitetsdesign lige nu kræver derfor en ordentlig portion is i maven. Men heldigvis er vi nogle stykker tilbage...

 

Trods den globale økonomiske nedgang på alle fronter er danske B&O nu klar med ny butik, hvor de tilbyder de verdenskendte lydprodukter med rødder i Struer til sit publikum i Málaga Provinsen.

 

Der var masser af velklædte spaniere - men stort set ingen udlændinge - da B&O torsdag aften indviede sin nye butik, der ligger i Edificio Guarnieri, Avda. de Velezquez i Málaga.

 

Svære tider, men...

Forretningens bestyrer, Luis Diez, er godt klar over, at det er svære tider.

- Det kan være svært for en spanier at forstå, at en højtaler koster 16.000 euro, men så snart de hører lyden, er der jo ikke noget at diskutere, siger han til Radio Solymar.

 

Blandt de inviterede gæster var den danske konsul i Málaga, Mona Davidsen, som blev præsenteret for firmaets ekstravagante nyheder, deriblandt den nye model Beosound 8:

”BeoSound 8 byder på god lydkvalitet, elegant design og en intuitiv brugerflade. Det er den perfekte løsning til at høre digital musik fra iPod, iPhone, iPad, pc eller Mac. Afspilleren skal blot tilsluttes BeoSound 8, hvorefter den digitale musik kan nydes i fulde drag”, fremgår det af en præsentation af det nye vidunder på hjemmesiden hifi4aal.dk.

Med varer i butikken kunne Diez endelig byde officielt velkommen

 

Indvielsen af forretningen i Málaga var samtidig en forsinket markering af B&O's 85-års jubilæum, som fandt sted den 17. november sidste år

- Der har været nogle forsinkelser i distributionen, så derfor har vi ikke kunne holde den officielle indvielse før nu, fortæller Luis Diez, der i otte måneder kun har kunnet præsentere en halvtom butik.

 

Fra tomandsfirma til international virksomhed

Siden starten i 1925 er Bang & Olufsen vokset fra en lille, lokal tomandsvirksomhed i Struer til en af de helt tunge drenge internationalt. I 1952 præsenterede Bang & Olufsens sit første fjernsyn, TV 508 S, også kaldet "Trillebøren". Seks år senere introducerede man et modulsystem udformet af arkitekten Ib Fabiansen. Med det fleksible system kunne B&O enkelt kombinere TV, radio og højttalere. I 1967 kom "Beovision 3000 Colour"; virksomhedens første farve-TV, og i 1974 blev det helt moderne, da den første fjernkontrol ramte butikkerne.

 

Bang & Olufsen har stadig rødderne i den jyske muld med hovedsædet i Struer. Virksomheden beskæftiger over 2.000 ansatte og havde en omsætning på ca. 370 mio. euro i regnskabsåret 2009/2010.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.