Ny Carrefour i Mijas
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 23/01/2014 - 10:35
Penge & Forbrug
Med præstens velsignelse slog den franske supermarkedsgigant Carrefour i går dørene op for det nye ”Euromarket” i Mijas Costa. Med nyt de...
Med præstens velsignelse slog den franske supermarkedsgigant Carrefour i går dørene op for det nye ”Euromarket” i Mijas Costa. Med nyt design og to-sproget skiltning er det nye supermarked klar til at satse på de mere end 60.000 udlændinge, der bor i området.
Mijas' borgmester og Costasols direktør klipper båndet
Ved indvielsen deltog Mijas' borgmester, Ángel Nozal, formanden for Costasol, Aurelio Martín Simón, Carrefours generalsekretær, Agustín Ramos, en præst og et par hundrede inviterede gæster.
Lokal præst fra sognekirken i Mijas indvier det nye supermarked
10.000 kvadratmeter
Den nye Carrefour-butik, der er 10.000 kvadratmeter stor, har 360 ansatte og et stort udbud af udenlandske produkter, blandt andet svenske, norske og finske, men altså ingen danske.
Der er masser af skandinaviske specialvarer – men ingen danske
Det nye supermarked råder over en udvidet delikatesseafdeling, og både frisk fisk og frugt. Carrefour Express har desuden også åbnet en ny fødevareforretning i Fuengirola på hovedgaden Avda. Condes de San Isidro, med et stort udbud af specialvarer.
Stor delikasse-afdeling til internationalt publikum
Ud over selve supermarkedet åbner 22 forretningsdrivende butikker i centret. Blandt dem finder man danske Anni Lind.
Carrefour har haft afdelinger i Andalusien siden 1975 og har i dag godt 19.000 ansatte.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.