Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny direkte flyrute Málaga-DK

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 19/10/2012 - 11:15

Rejser & oplevelser


Gode afgangstider, konkurrencedygtige priser, komfortable fly, og så er hunde velkomne ombord. Det er præcis, hvad spaniens-danskerne har sukk...

Gode afgangstider, konkurrencedygtige priser, komfortable fly, og så er hunde velkomne ombord. Det er præcis, hvad spaniens-danskerne har sukket efter i lang tid. Læs alt om de nye afgange her.


 

Deltag i lodtrækningen om flybillet med Vueling

 

Ruten havde premiere onsdag den 31. oktober og herefter flyves der således:


Onsdage

Fra Málaga til København:
Afgang kl. 9:05 – ankomst København kl. 12:55


Fra København til Málaga:
Afgang kl. 13:35 – ankomst Málaga kl. 17:20


Lørdage

Fra Málaga til København:
Afgang kl. 11:30 – ankomst København kl. 15:10


Fra København til Málaga:
Afgang kl. 15:45 – ankomst Málaga kl. 19:30


Ingen pyjamas-flyvninger

Tidsmæssigt giver ruterne rigtig gode kombinationsmuligheder, da der jo frit kan kombineres mellem både onsdag og lørdag på henholdsvis ud- og hjemrejsedage.


Konkurrencedygtige priser

De billigste priser på en enkeltbillet ligger i øjeblikket på 59,99 euro, men selvfølgelig varierer det meget afhængig af sæson og efterspørgsel.

 

Eksempel på priser fra Málaga til København i december

 

Eksempel på priser fra København til Málaga i december



Tillæg

Som i andre lavprisselskaber betales der ekstra for indtjekket bagage og sædevalg.


En kuffert på op til 23 kg. koster 12 euro, hvis den checkes ind på nettet og 25 euro, hvis du først får det gjort i lufthavnen


Sædevalg koster fire euro på række 15-31 og seks euro på række 3-11. Sæde med ekstra benplads (XL) koster 14 euro, og vil du forkæle dig selv ekstra, kan du på række et bestille et 'Duo seat', hvor der ikke sidder nogen ved siden af dig. Her får du også fri drink og snack, men skal til gengæld betale 70 euro for luksussen.


Vuffelivov

Hunde er som nævnt velkommen ombord på Vueling, hvis du betaler 40 euro. Her skal du dog være opmærksom på, at der kun må være to hunde med i kabinen. Det gælder således om at være hurtig, og du skal også være opmærksom på, at der er særlige regler for bestilling og check-in.


Let hjemmeside

Vuelings hjemmeside er let og overskuelig


Når du har valgt afrejse- og ankomst-lufthavn og datoer, kommer du frem til siden med mulige afgange de pågældende dage.

 

Hvis du vil have overblik over samtlige afgangene i hele måneden, så klik i 'View the whole month'.


Her skal du være opmærksom på, at det kun er onsdag og lørdag, der flyves direkte.


På ugens øvrige dage sker flyvningen med mellemlanding i Barcelona, hvor der på den tidlige afgang fra Málaga er et ophold på 1 time og 10 minutter og fra København kl. 13:35 et ophold på 2 timer og 50 minutter.


Flytypen

På de nye ruter benyttes Airbus A-320 med plads til 180 passagerer. Vueling disponerer i dag over 55 A-320 og tre A-319.


 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.