Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny historisk prisrekord på benzin

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 09/06/2022 - 11:25

Penge & Forbrug

Syv ugers konstante stigninger koster på feriebudgettet.

For folk, der elsker at køre på bilferie om sommeren, er der dette år et noget andet budget, end man er vant til.

De dyre dråber bliver bare dyrere - uge for uge. Og denne uge er ingen undtagelse.

Benzin-priserne rammer nemlig nyt historisk højt niveau trods regeringens tilskud på den 20 cent pr. liter.

Det skriver nyhedsbureauet Efe.

Rekordprisen kommer efter syv ugers konstante stigninger og koster nu i gennemsnit 1,848 euro pr. liter. Og den pris er endda fraregnet regeringstilskuddet.

Det viser data offentliggjort i dag af EUs oliebulletin, der er baseret på gennemsnitsprisen hos flere end 11.400 spanske tankstationer i perioden mellem den 31. maj og den 6. juni.

Diesel i Spanien kostede i perioden gennemsnitligt 1,716 euro pr. liter - den pris er også efter at rabatten er fratrukket.

Går vi bare cirka to måneder tilbage, viste EUs oliebulletin gennemsnitspriser, der lå en pæn sjat lavere. For perioden mellem den 5. og 11. april, kostede benzin i Spanien - efter at rabatten er blevet anvendt - i gennemsnit til 1,59 euro pr. liter, mens diesel kostede 1,613 euro.

Kommentarer

På en køretur gennem Tyskland den 01. maj 2022 betalte jeg 2,350 € for en liter benzin på en Esso tank beliggende ved A 5 motorvejen. Her var ingen rabat på 20 cent som i Spanien.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.