Ny koldfront på vej
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 20/01/2011 - 11:11

Vejr og natur
Læg ikke vintertøj og skistøvler alt for langt væk. En ny koldfront med is, sne og kulde rykker i morgen ned over Spanien, og det giver skye...
Læg ikke vintertøj og skistøvler alt for langt væk. En ny koldfront med is, sne og kulde rykker i morgen ned over Spanien, og det giver skyet vejr og nedbør.
I den nordlige del af landet falder der sne i ned til 200 meters højde, mens den sydlige del får skyet vejr og byger, muligvis i form af sne i bjergområderne.
Først bliver Balearerne ramt af koldfronten, som i løbet af i dag og i morgen giver sne i højder over 200 meter. Herefter kommer der opklaring og en del sol på Balearerne.
Også næste weekend
Lavtrykket breder sig i løbet af weekenden til resten af landet. Især de nordlige og helt sydlige egne får skyet vejr, og der kommer nogen nedbør. I den nordlige del af landet er der udsigt til sne, som muligvis når helt ned til kysterne i Cantabrien. I de sydlige egne falder nedbøren som sne i højder over 1000 meter.
Men det bliver frem for alt meget koldere. Meteorologisk Institut forventer, at dagtemperaturerne falder med fem grader i løbet af de næste par dage.
Og det kolde vejr fortsætter hele weekenden, hvorefter der dog kommer nogen opklaring. Men så igen fra næste weekend kommer der mere koldt og skyet vejr.
Kan måske også interessere dig
Gå ikke i fælden: Advarer om fup-parkeringsbøder på biler
Falske parkeringsbøder florerer flere steder i landet.
Strømafbrydelse svækker PSOE, mens PP stiger og udbygger sin føring
PP fortsætter deres fremgang efter deres tilbageslag på grund af DANA, og Vox vender tilbage til samme niveau af støtte som ved parlamentsvalget.
Baztán: En litterær og helt særligt, lille perle
VIDEO: Lær mere om dette mindre kendte, men dybt charmerende og utroligt spændende område.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.