Ny konge om lidt

Så skal vi snart sige goddag til en ny konge, så Spanien i Dag har besluttet at se lidt på, hvad det er for et selskab han slutter sig til. Der har jo altså været et par stykker før Felipe og Juan Carlos, og det der med at abdicere er slet ikke så uhørt.

Spanien blev først et samlet kongerige tilbage i år 1479. Før da bestod landet af rigerne Kastilien og Aragonien. Aragonien havde også områder i Italien, Sicilien og på Sardinien. Hele herligheden blev samlet, da rigernes to regenter, Dronning Isabella 1. af Kastilien og Kong Ferdinand 2. af Aragonien giftede sig.

Se en punktopstillet oversigt i bunden af artiklen

Napoleon og nepotisme

Vi starter tilbage det sagens år 1748. Den 11. november fik Kong Karl den 3. sin søn Karl den 4. Sønnike overtog tronen i 1788, men da han ikke var den hurtigste knallert på havnen, var det egentlig aldrig rigtig ham, der regerede. Den tjans nappede i stedet hustruen, Dronning María Luisa af Parma, så hun styrede landet sammen med sin elsker, Manuel Godoy. Karl abdicerede 1808 og boede i Frankrig og Italien indtil sin død i 1819.

Da Karl smed håndklædet i ringen i 1808, gav det plads til hans søn, Ferdinand den 7, men det var en kort glæde.  Allerede samme år blev han nemlig tvunget af tronen, og Napoleons bror, Joseph Bonaparte, blev ny konge i Spanien.

Frygtelige Ferdinand

Det gad spanierne ikke og sammen med englænderne gik de i krig mod franskmændende og vandt slaget ved Vitoria i 1813. Dermed kunne Ferdinand hoppe op på tronen igen året efter, men det var ikke for at hygge sig. Han genindførte inkvisitionen og gik hårdt og ubarmhjertigt efter de liberale, der havde begrænset kongemagten gennem forfatningen fra 1812, og den ville Ferdinand gerne have tilbage.

Han prøvede også forgæves at generobre Latinamerika, og al balladen endte til sidst med i 1820 at forfatningen fra 1812 blev genindført. Men der var mere krudt i Ferdinand – sammen med sin ven Ludvig 18. lykkedes det at genindføre enevælden i oktober 1823.

Snød bror for tronen

Syv år senere fik han gennemtrumfet kvindelig arvefølge og udnævnte datter Isabella til sin tronfølger for at undgå at hans bror Don Carlos skulle få magten og familie-stidighederne blev ikke bare ordnet i baggården – det endte med en decideret krig – nærmere betegnet den første af Carlistkrigene, der dog først brød ud umiddelbart efter Ferdinands død. Men det ændrede altså ikke på tronfølgen.

Dronning Isabella den 2. havde dog heller ikke nogen let tid på tronen. Hun holdt indædt fast fra 1833 til 1868, men efter 33 år var det nok. Regeringsperioden var præget af ustabilitet og uro, og efter Septemberrevolutionen 1868 blev hun tvunget i eksil. Bare to år senere lavede hun ”en Juan Carlos” og abdicerede.

Dronning med konge i mavsen

Det leder os hen til Isabellas søn Alfonso den 12, som fulgte sin mor i landflygtighed i 1868. I 1870 abdicerede Isabella som nævnt, men der var lige en republik, der skulle bryde sammen før Alfonso kunne smække kronen på hovedet.

Det skete 1874 og et år efter blev han udråbt til konge. Han nåede at sige 'si' i kirken to gange - den sidste gang var til Maria Christina af Østrig, og hun overtog tronen efter Alfonsos død og med en baby i maven. Kong Alfonso den 13, som altså kom til verden efter ”Alfonso Seniors” død, overtog tronen efter mor, da han blev myndig i 1902. Men igen var det ikke lige den kærlige type, der nu skulle regere.

Skabs-nazist

Faktisk balancerede Alfonso på kanten af det forfatningsstridige. Under 1. Verdenskrig legede han neutral, men blev beskyldt for at støtte Tyskland. Og han støttede Primo de Riveras militærdiktatur 1923-30. Efter Primo de Riveras fald og sejren til de republikanske partier ved valget i 1931 var der ikke rigtig noget at rafle om.

Alfonso var ikke videre populær og blev nødt til at droppe tronen. Han abdicerede aldrig, men gik i eksil og døde i Rom.

Elefant-kongen

Og så – mine damer og herrer er vi nået til Elefantkongen, Kong Juan Carlos. Syv år efter, at Kong Alfonso den 13. i 1931 havde smidt krone og trone og smuttet i landflygtighed, kom lille Juan Carlos den 1. til verden i Rom.

I 1948 fik Juan Carlos sig en snak med Franco, og diktatoren lod han komme tilbage til landet, hvor han fra 1955 gennemgik en militæruddannelse og studerede filosofi, politik og økonomi. I 1962 giftede han sig med sin græske skønhed, Prinsesse Sofia af Grækenland og Danmark.

Allerede tilbage i 1947 proklamerede Franco, at Spanien var et monarki. Der var bare et enkelt problem – der var ingen monark. Først i 1969 blev Juan Carlos udnævnt til prins, og da Franco begyndte at skrante i 1974-75 fungerede prinsen kortvarigt som statschef. Efter Francos død i 1979 blev han udråbt til konge. Ved forfatningen af 1978 blev Spanien et konstitutionelt monarki.

Selvom Juan Carlos i 1969 erklærede sin loyalitet til Francobevægelsens principper, droppede han ret hurtigt den autoritære stat og fik sammen med statsminister Suárez relativt hurtigt banket et moderne demokrati på benene. Kong Juan Carlos' måde at talke det mislykkede kupforsøg i 1981 viste, at han forsvarede det nye demokrati, og det gjorde ham blot endnu mere populær.

Den 2. juni 2014 meddelte Juan Carlos, at han ville abdicere og overdrage tronen til sin søn, Kronprins Felipe.

Oversigt over regenter og regeringsår fra år 1474

Huset Trastámara

Ferdinand 2. af Aragonien, 1474-1516
Isabella 1. af Kastilien, 1474-1504

Huset Habsburg

Johanne den vanvittige, 1504-1516 (død 1555)
Filip 1. af Kastilien, 1504-1506
Karl 1. af Spanien samme som Karl 5. (Tysk-romerske rige), 1516-1556
Filip 2. af Spanien, 1556-1580
Filip 3. af Spanien, 1580-1621
Filip 4. af Spanien, 1621-1665
Karl 2. af Spanien, 1665-1700

Huset Bourbon

Filip 5. af Spanien, 1701-1724, 1724-1746
Ludvig 1. af Spanien 1724
Ferdinand 6. af Spanien, 1746-1759
Karl 3. af Spanien, 1759-1788
Karl 4. af Spanien, 1788-1808
Ferdinand 7. af Spanien, 1808

Huset Bonaparte

Joseph Bonaparte, Josef 1. (José), 1808-1814 (Napoleon Bonapartes ældre bror)

Huset Bourbon

Ferdinand 7. af Spanien, 1814-1833 (besteg tronen for anden gang)
Isabella 2. af Spanien, 1833-1868

Huset Savojen

Amadeus 1. af Spanien, 1870-1873

Første republik 1873-1874

Huset Bourbon

Alfons 12. af Spanien, 1874-1885
Alfons 13. af Spanien, 1886-1931

Anden republik 1931-1939

Francos regeringsskab (Jefatura del Estado) 1936-1975

Francisco Franco

Huset Bourbon

Juan Carlos af Spanien, 1975-2014