Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny lavprisrute truet af lukning

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 22/06/2012 - 12:16

Rejser & oplevelser


easyJets lavprisrute mellem København og Madrid er i fare for lukning, efter at det engelske selskab forleden meddelte, at det trækker sin bas...

easyJets lavprisrute mellem København og Madrid er i fare for lukning, efter at det engelske selskab forleden meddelte, at det trækker sin base med otte fly og 310 besætningsmedlemmer ud af den spanske hovedstad.

 

Ruten blev åbnet i maj, men er altså efter bare en måneds drift nu i fare for at blive nedlagt.

 

For dyrt i Spanien

easyJet har i dag 23 baser i Europa. Heraf er 11 baser beliggende på De Britiske Øer, mens de resterende 12 baser er fordelt over Tyskland, Frankrig, Spanien, Portugal og Schweiz. I Spanien har easyJet hidtil haft base i Madrid-Barajas lufthavnen, men det bliver nedlagt ved udgangen af oktober og det kan nedlægning af den nyåbnede rute fra Madrid til København.

 

Lukningen af Madrid-basen skyldes ifølge en pressemeddelelse fra easyJet, en kombination af overmætning på det spanske marked samt høje lufthavns-afgifter, der er mere end fordoblet gennem de seneste par år.

 

København arbejder på erstatningsrute

Lukningen betyder, at der skal overflyttes otte fly og 310 besætningsmedlemmer til andre baser i Europa. Herfra skal ruterne til Madrid så betjenes, og det vil føre til en reduktion på omkring 20 procent i easyJets trafik til og fra den spanske hovedstad.

 

easyJet har i dag 11 ruter til København - inklusive ruten fra Madrid. Når baseflyene flyttes fra Madrid til andre europæiske baser vil der principielt være 12 nye destinationer.

 

- Ifølge vores informationer har easyJet endnu ikke truffet afgørelse på ruteniveau, men hvis Madrid-ruten lukker, vil vi arbejde på at få easyJet til at åbne en ny rute til en anden destination, siger Københavns Lufthavns pressechef, Søren Hedegaard Nielsen.

 

Det kan give SAS mulighed for at øge sine ruter til Madrid. I dag flyver SAS to gange ugentligt til den spanske hovedstadslufthavn, mens Iberia tilbyder en daglig returflyvning.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.