Ny lufthavn i sneglefart
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 03/04/2012 - 12:23

Turisme
Flypasserer i Murcia-regionen skal væbne sig med tålmodighed. Igen.
Flypasserer i Murcia-regionen skal væbne sig med tålmodighed. Igen.
Indvielsen af den nye lufthavn i Corvera i Murcia er nemlig blevet udsat for anden gang i løbet af få måneder. Det var oprindeligt planen, at den skulle have været indviet i efteråret 2011. Indvielsen blev udskudt til foråret 2012, men nu bliver det først i løbet af sommeren 2013.
Formanden for Murcias lokalregering, Ramón Luis Valcárcel, oplyser, at den seneste forsinkelse skyldes tekniske krav og godkendelse af nyt udstyr.
- Jeg har ikke lyst til at indvie en lufthavn uden fly, ligesom det vi har set i Castellón, sagde regeringslederen.
Læs mere om lufthavnen i Castellón, som stadig ikke har haft et eneste fly på banen
Den uendelige historie
Mangel på kapital og udskiftning af ledelsen i entreprenørselskabet Sacyr, der står for anlæggelsen af den nye lufthavn, har åbenbart bremset en del godkendelsesprocedurer og papirarbejde fra Madrid.
En talsmand for miljøpartier IE-Verdes i Murcia-regionen, José Manuel López, er ikke imponeret. Han er sikker på, at hele sagen om opførelse af den nye Corvera-lufthavn ender som en farce.
- Det er den uendelige historien, siger talsmanden hovedrystende.
I mellemtiden har det spanske lufthavnsvæsen AENA annonceret 22 ekstra flyafgange til sommer fra San Javier Lufthavnen som en slags plaster på såret. Det giver en ekstra tur i bil på omkring 33 kilometer.
Se interaktivt kort her
Kan måske også interessere dig
4.002 ekstra betjente skal sørge for trygge ferier i de mest populære turistområder
Spanien sætter turbo på sommer-sikkerheden.
Ryanair præsenterer ‘Forsinkelsesligaen’ for flytrafikstyring
Udpeger Europas værste lande med hensyn til forsinkelser.
Feriefavoritten Fuengirola med nye kulturelle perler
Somme tider gør størrelsen altså en forskel…
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.