Ny rute Málaga – København
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 04/06/2012 - 10:51

Penge & Forbrug Turisme
Hullerne efter Cimber Sterlings konkurs begynder så småt at blive lappet, og de nye ruter vil uden tvivl give bedre priser på de direkte flyv...
Hullerne efter Cimber Sterlings konkurs begynder så småt at blive lappet, og de nye ruter vil uden tvivl give bedre priser på de direkte flyvninger mellem Málaga og København.
Flyene fra det spanske lavprisselskab vueling, hvis hovedaktionær er Iberia, er allerede blevet et kendt syn i Københavns Lufthavne med deres prikkede haleparti og gule motorer.
Først overtog vueling tre af Iberias daglige ruter mellem Madrid og København. Så krakkede Spanair, og vueling svarede igen med beflyvningen af Barcelona – København. Senest har vueling også åbnet rute mellem Barcelona og Aalborg.
Super rejsetider
Nu kan passagererne både til og fra Málaga glæde sig over, at vueling går ind på ruten mellem Málaga og København.
Flyvninger starter onsdag den 31. oktober, og der vil være to ugentlige forbindelser på henholdsvis onsdage og lørdage.
Der anvendes Airbus 320-fly
vueling har klogeligt valgt nogle super rejsetider, så gæsterne undgår pyjamas-dresset. Selvom du bor langt fra lufthavnen, kan du i ro og mag spise morgenmaden inden afgang.
Onsdag:
Afgang Málaga kl. 9:25 – ankomst København kl. 13:05
Afgang København 13:45 – ankomst Málaga 17:20
Lørdag:
Afgang Málaga kl. 11:30 – ankomst København kl. 15:10
Afgang København 15:45 – ankomst Málaga 19:20
Tre direkte muligheder
Med vuelings nye ruter, er der tre operatører på de direkte flyvninger mellem Málaga og København. Norwegian flyver otte gange om ugen, heraf to gange om lørdagen, mens SAS flyver tre gange på henholdsvis onsdage, lørdage og søndage.
Pris
Spanien i Dag har foretaget en test af prisen. Vi har valgt en typisk juleperiode for mange danskere, der benytter Málaga Lufthavn. Fra starten af december til begyndelsen/midt januar.
Prisen lander på 258,03 euro + bagage på 24 euro
Kan måske også interessere dig
Nye møbler til folk, der har brug for lidt ekstra hjælp
IKEA gør hjemmet mere tilgængeligt.
Nordiske ruter er blandt de mest populære - bortset fra de danske
Flere internationale flysæder til Spanien i april.
Jeg kunne ikke lade være med at være lidt fræk og mange grin gav det da også
WEEKEND: Lige pludselig var jeg på Gran Canaria hos kusinen - det er ikke hende på billedet...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.