Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny selvstændig stat i EU

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 12/09/2012 - 11:42

Samfund og Politik


Tusindvis af catalanske nationalister deltog i går i en kæmpe uafhængigheds-demonstration i Barcelona under sloganet "Catalonien, ny sta...

Tusindvis af catalanske nationalister deltog i går i en kæmpe uafhængigheds-demonstration i Barcelona under sloganet "Catalonien, ny stat i Europa".

 

Mellem 600.000 og 1,5 millioner personer deltog i demonstrationen, der fandt sted på den catalanske nationaldag, La Diada.

 

Demonstrationen var arrangeret af den regionale platform, Cataloniens Nationalforsamling (ANC), der kræver oprettelse af en selvstændig stat i EU og fik opbakning af den nationalistiske regionsregering, der også kræver øget selvstyre og uafhængighed fra den spanske stat.

 

 

Trafikken i Barcelona centrum brød fuldstændigt sammen, da de mange tusinder stimlede sammen i byens gader. "Catalonien, ny uafhængig stat i Europa" stod der på engelsk på et stort banner i byens centrum.

 

- Der vil være et før og efter denne dag, siger Eulalia Gili, der er medlem af Nationalforsamlingen for catalansk uafhængighed (ANC).

 

Kræver uafhængighed

 

Ifølge den catalanske selvstyre-regering, opkræver den spanske stat årligt afgifter fra catalanske skatteydere for næsten 200 milliarder, hvilket svarer til en femtedel af bruttonationalproduktet (BNP). Men pengene vender aldrig tilbage til den regionale økonomi, og det har fået regionsregeringen til at kræve nye forhandlinger om en systemændring med centralregeringen og Mariano Rajoy. Mødet finder efter planen sted den 20. september i Madrid.

 

- Mit mål er at nå en aftale med staten på det økonomiske område og give Catalonien mulighed for at bygge vores egne nations fremtid, sagde Mas i går på engelsk under et møde med den internationale presse.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.