Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny trafiklov i dag

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 21/03/2014 - 11:54

Fly & trafik


Nu er det slut med ubegrænset at køre rundt i en dansk eller anden udenlandsk indregistreret bil i Spanien. Kongressen vedtager i dag en rækk...

Nu er det slut med ubegrænset at køre rundt i en dansk eller anden udenlandsk indregistreret bil i Spanien. Kongressen vedtager i dag en række ændringer i færdselsloven, så det bliver lettere at jage folk på tværs af landegrænser, nogle steder må man køre hurtigere, andre steder langsommere, og generelt bliver alt dyrere.

 

Lovændringen omfatter i alt 20 punkter og får betydning for både bilister og cyklister.

 

Mange ændringer i ny trafiklov

 

Hastighedsbegrænsningerne på visse motorvejs-strækninger bliver sat op til 130 km/t, samtidig med at der bliver oprettet stille-zoner i byer og i beboelseskvarterer med hastighedsbegrænsning på 20 eller 30 km/t.

 

På flere landeveje bliver hastigheden sat ned fra 90 til 80 km/t.

 

Klapjagt på udenlandske biler

Residente i Spanien skal køre i spansk indregistrerede køretøjer, og der oprettes et tæt samarbejde mellem trafikmyndighederne i EU med udveksling af data på tværs af grænserne.

 

Det betyder i praksis, at 'residente' (bopæl i Spanien) kun må køre i spansk indregistrerede køretøjer. Men det betyder altså også, at udlændinge ikke må medtage deres udenlandsk-indregistrerede bil, lade den stå i Spanien og bruge den, når de er her.

 

Endelig bliver det lettere for færdselspolitiet i et EU-land at spore og forfølge en lovovertræder i et andet EU-land. Dermed skal du ikke føle dig for sikker, selvom du har brudt trafikloven i et andet land, bare fordi du er kommet hjem igen. Bøden skal nok finde dig.

 

De tohjulede

Politiet vil også kunne slå ned på cyklister, der kører i alkohol- eller narkopåvirket tilstand.

 

Derudover skal cyklister under 16 år fremover have cykelhjelm på, når de færdes på offentlig vej. På landeveje gælder det for alle cyklister.

 

Derimod må politiet ikke længere beslaglægge en cykel, selv om cyklisten bliver tager i en lovovertrædelse.

 

Narko, alko og blandet

Narkotika-påvirkede bilister står til bøde på 1.000 euro, mens spiritusbilister slipper med 500 euro, hvis de bliver taget med under dobbelt det tilladte alkohol i blodet. Derefter stiger bøden til 1.000 euro.

 

Det bliver forbudt at bruge radardetektorer. Overtrædelse koster en bøde på 200 euro og tre klip i kørekortet.

 

Børn under 1,35 meter skal bruge særlige sikkerhedsseler på bagsædet.

 

Ved ulykker, forårsaget af dyr på vejen, vil ejeren af dyrene bliver holdt ansvarlig, med mindre det kan dokumenteres, at dyrene var indhegnet.

 

Fristen for indsigelser og frivillig betaling af trafikbøder er sat op fra 15 til 20 dage.

 

 

Kommentarer

Hvornår træder disse nye bestemmelser i kraft?
Naturligvis skal alle køretøjer, en resident i Spanien ejer, bære en del af byrden og betale såvel registreringsafgift som årlig ejerafgift. MEN skal man parkere køretøjet (bilen) ved grænsen og afvente registrering. Spørgsmål: Hvor længe må et udenlandsk registreret køretøj opholde sig i Spanien inden omregistrering til spanske nummerplader, naturligvis under forudsætning af, at ejeren er resident i Spanien?? Mvh Gert Olesen

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.