Nye boliger i tusindvis
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 02/10/2012 - 10:09
Bolig
Der er ikke ligefrem ved at komme bund i lagret af overskudsboliger. Antallet af usolgte nye boliger i Spanien er på 700.000 – det samme som ...
Der er ikke ligefrem ved at komme bund i lagret af overskudsboliger. Antallet af usolgte nye boliger i Spanien er på 700.000 – det samme som for to år siden, og det får nu udviklingsminister Ana Pastor til at kræve nye tiltag.
Ifølge regeringens beregninger, var der ved udgangen af 2009 helt eksakt 688.044 usolgte nye boliger. Tre måneder senere var tallet steget til over 700.000 – og selv om der siden er blevet bygget meget lidt, er tallet stadig over 700.000.
Hovedparten af de usolgte boliger er endt hos bankerne, der nu forsøget af få bund i lageret ved at sætte dem til salg for super-nedsatte priser. Alene den kriseramte spanske storbank, Bankia, ligger inde med mindst 46.000 usolgte nye boliger.
Bristede forventninger
I et interview til det irske dagblad ”The Irish Times” afviser Bankias bestyrelsesformand, José Ignacio Goirigolzarri, dog at sammenligne krisen i Spanien med krisen i Irland.
Også den anden spanske storbank, BBVA, har svært ved at komme af med sit overskudslager.
I et internt notat fra maj i år bekræfter BBVA's økonomer at det går langsommere end ventet med at komme af med overskudsboliger.
Der er heller ikke noget, der tyder på, at priserne har nået bunden, og det får køberne til at gå i venteposition og presse prisen yderligere.
Sælges hurtigt
Der meldes dog også om salg, der går hurtigt. Det sker hos de banker, der har sat priserne så meget ned, at kun få tror på, de kan blive billigere. Her sælges især de bedst beliggende boliger hurtigst, idet banken ikke går specielt i dybden med, hvilke af boligerne, der er de mest attraktive.
Rabat året ud
Er det stadigvæk bygmesteren, der har skødet på lejlighederne, slipper køberen med en afgift på fire procent frem til årsskiftet. Herefter ophører den nedsatte afgift, der ellers er på otte procent.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.