Nye fartgrænser igen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 07/01/2015 - 01:00
Fly & trafik
TRAFIK: Fra 100 til 80 og fra 110 til 120? Har du styr på de nye fartgrænser?
Hvis du har været en hyppig trafikant på det spanske vejnet de seneste par år, kan du næppe have undgået at se fartgrænserne blive ændret. Nu sker det igen.
Man risikerer en bøde, hvis man tror, man husker fartgrænserne og bare kører efter det. Husk at se på vejskiltene. De bliver nemlig snart ændret. Igen.
Op og ned
Ændringerne er endnu ikke trådt i kraft, men det sker i starten af dette år, som vi netop er gået ind i. Nogle steder må du køre hurtigere, mens du skal træde lidt mindre hårdt på speederen ander steder.
Det gælder for eksempel landeveje i områder uden bebyggelse. Her har det hidtil været tilladt at køre 100 km/t, men det bliver nu sat ned til 90 km/t.
Det skriver Think Spain.
Fartgrænsen bliver sat ned fra 70 km/t til 50 km/t de steder, hvor vejen er mindre end 6,5 meter bred i bebyggede områder.
Mere fart på
Samtidig er der godt nyt til dem, der har benzin i blodet. På enkelte motorvejsstrækninger, bliver det nemlig tilladt at køre en smule stærkere.
Det gælder de steder, hvor motorvejen betegnes som værende i godstand, og hvor der selvfølgelig ikke er vejarbejde.
På disse strækninger bliver fartgrænsen sat op fra 120 km/t til 130 km/t.
Andre stramninger på vej
Der bliver dog justeret på flere parametre end farten. Specielt for de bløde trafikanter.
Det bliver lovpligt for alle cykelister under 16 år at køre med cykelhjelm, mens alle motorcykelister skal køre med styrthjelm. Hidtil har det været muligt at slippe med en lægerklæring.
Sikkerhedsseler skal være i brug på alle tidspunkter, også når man bakker. Den eneste undtagelse er taxi-chauffører, der må køre med folk under 1,35 meter uden sikkerhedssele.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.