To nye højhuse i Torremolinos
Skrevet af Pia Bruun, ons, 23/06/2010 - 12:33
Penge & Forbrug
Det socialistiske parti i Torremolinos afviser kommunens planer for opførelse af to gigantiske 60 meter høje bolig- og kontorkomplekser på det s...
Det socialistiske parti i Torremolinos afviser kommunens planer for opførelse af to gigantiske 60 meter høje bolig- og kontorkomplekser på det sted, hvor den gamle markedshal en gang lå.
Torremolinos konservative kommunalbestyrelse vil opføre to 22-etagers højhuse på en byggegrund mellem calle Ecuador og Avenida Rafael Gómez.
Det socialistiske oppositionsparti henviser til trafikproblemer, mangel på parkeringspladser, befolkningstæthed og det skræmmende billede af to skyskrabere midt i El Calvario-kvarter i Torremolinos gamle bydel.
De øvrige etageejendomme i området er på fire eller fem etager, og rager højst 15 meter op i luften, siger partiet.
Området ved den gamle markedsplads, som hidtil har været udlagt til kommunale eller offentlige formål, vil i den nye lokalplan overgå til at være et bolig- og kontorområde.
Den nye lokalplan i Torremolinos er godkendt af kommunalbestyrelsen og venter nu på at få grønt lys fra byggeteknisk udvalg i Malaga.
Kan måske også interessere dig
Spanien som Europas lokomotiv: Derfor overhaler spansk økonomi naboerne
Mens de økonomiske stormagter som Tyskland og Frankrig kæmper med stagnation, har Spanien fundet en vinderopskrift.
En historisk milepæl og fremtidens turistoplevelse - Da ″Ecce Homo″ blev til ″Abekristus″ - Ny æra for Fernando Alonso og Aston Martin
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video.
Granollers - den forsømte by
Det blev tid til en forfriskning for rejseholdet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















