Nye spor efter barnemorder
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 01/02/2011 - 12:23
Krimi og katastrofe
Pårørende til den dræbte María Esther Jiménez mødes i aften for at lægge blomster ved det sted, hvor den 13-årige pige blev fundet dræb...
Pårørende til den dræbte María Esther Jiménez mødes i aften for at lægge blomster ved det sted, hvor den 13-årige pige blev fundet dræbt for snart 14 dage siden.
I dag kunne María Esther nemlig være fyldt 14 år.
Mistænksom mand
Der er måske endelig ved at komme gang i efterforskningen. Der er i hvert fald dukket nye spor op i jagten på den formodede gerningsmand til mordet på den 13-årige pige. Politiet efterlyser en 45-årig mand, som sidst blev set på en kro lidt udenfor Arriate.
Kun iført en trøje dukkede manden op på kroen tidligt torsdag morgen den 20. januar - samme dag som liget af pigen blev fundet.
Barens ejer fortæller, at han bed mærke i, at manden ikke havde overfrakke på, da temperaturene på det tidspunkt lå lige omkring frysepunktet.
Øvrige kunder i baren fortæller, at manden var snavset med jord og ler på bukserne og virkede lettere forvirret, da han bad om at få et telefonnummeret til en taxa.
Barejeren sagde, at han ikke kendte telefonnummeret til en taxa, og så forsvandt manden igen uden at bestille noget.
Vidner mener, at manden var kommet gående fra Arriate og skulle videre til Alcalá del valle i Cádiz Provinsen. Ingen af de tilstedeværende mener at have set manden før.
Manden beskrives som mellem 45 og 50 år, ca. 175 cm høj og normal af bygning.
Vil mindes uden pressen
I forbindelse med pigens fødselsdag vil der i aften bliver afholdt en mindehøjtidelighed. Det kommer til at foregår der, hvor hun tog sit sidste åndedræt og starter kl. 22.30, som er det tidspunkt, hun blev født.
Pigens familie og nærmeste venner vil lægge blomster og billeder uden for det skur, hvor resterne af det lemlæstede lig blev fundet. Den dræbtes familie har benyttet lejligheden til at kræve mere respekt fra pressens side.
- Vi har det slemt nok i forvejen, og det kan ikke være meningen, at vi nu skal til at afvise beskyldninger om, at vores datter manglede kærlighed, at hun var handikappet, eller havde masser problemer i skolen. María Esther var en normal pige - lige som de fleste andre, siger den dræbte far i dag til flere medier.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.