Nye tider i spansk politik
Skrevet af , fre, 13/06/2014 - 11:03
Samfund og Politik
Der kan hurtigt blive vendt op og ned på det politiske billede i Spanien. Det ”lille” nye borgerparti, Podemos (Vi kan) står til at blive ...
Der kan hurtigt blive vendt op og ned på det politiske billede i Spanien. Det ”lille” nye borgerparti, Podemos (Vi kan) står til at blive Spaniens tredjestørste parti og overhaler dermed venstrefløjs-koalitionen Izquierda Unida, der ellers har stået til markant fremgang i de seneste år.
En meningsmåling foretaget af den catalanske avis, El Periodico, viser, at Podemos og partiets leder, Pablo Iglesias, står til at overhale alle landets partier med undtagelse af de to største, PP og PSOE.
Fra ikke at være repræsenteret overhovedet står partiet efter bare fem måneders eksistens til at få 58 mandater, mens PP går tilbage fra 187 til 125 mandater og PSOE fra 110 til 87.
Podemos udvider i kommunerne
En anden meningsmåling fra Eldiario.es sender også Podemos ind på en klar tredjeplads, og dermed kan der vise sig at være stort flertal til venstre i den spanske Kongres.
De gode vælgertal til EU-valget har fået partiets ledelse til at øjne mulighed for at indtage en central position ved det næste parlamentsvalg i 2016.
Men partiet hviler ikke på laurbærerne. Podemos er i disse dage i fuld gang med at oprette afdelinger rundt om i alle landets kommuner.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.