Nyt i Mallorca Lufthavn
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 14/02/2022 - 07:00
Fly & trafik
FLY & REJSE: To nye komfort-områder gør ventetiden lidt mere behagelig i lufthavnen.
Palma de Mallorca Lufthavn har åbnet to nye såkaldte komfort-områder i boardingområdet; det ene i terminal B og det andet i terminal C.
Det skriver Aena i en pressemeddelelse, hvor man beskriver de to nye områder som “indrettet i varme toner for at få passagererne til at føle sig godt tilpas i et rum, hvor de kan hvile og slappe af”.
Området i terminal B har et areal på 90 m² og en pladskapacitet til 20 personer. Der er et område med designersofaer og -lænestole med små borde samt et arbejdsområde.

Det andet område er placeret lige over for gate C-60, og det er noget større med sine 240 m². Her er plads til 28 personer og to særligt indrettede områder: I det ene af dem er der sofaer, lænestole og borde med bordlamper, og i den anden, der har udsigt over flyvepladsen, er der installeret seks lænestole med læselamper.
Begge områder har stikkontakter og trådløse porte til opladning af elektroniske enheder.
Med de nye områder har lufthavnen nu tre af slagsen, hvilket passagererne dagligt har efterspurgt i tilfredshedsundersøgelser, skriver lufthavnsmyndigheden.
Kan måske også interessere dig
Sprut dræber hver fjerde trafik-omkommet i EU
Spirituskørsel er fortsat en af de tre hyppigste årsager til trafikdrab i Europa sammen med for høj hastighed og manglende brug af sikkerhedssele.
Syv ud af 10 drukneofre på De Kanariske Øer er turister
Nye tal viser en bekymrende tendens, hvor udenlandske turister udgør størstedelen af dødsulykkerne.
Oplevelses-artikler for alle …
Få en smagsprøve på fire af de i alt 767 oplevelses-artikler, der ligger klar til dig i vores arkiv.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















