Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jordskælv bliver værre

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/03/2013 - 10:59

Krimi og katastrofe Vejr og natur


Indbyggerne på den lille vulkanske kanarie-ø El Hierro frygter, at der er noget værre i vente, efter at øen mandag blev ramt af et jordskæl...

Indbyggerne på den lille vulkanske kanarie-ø El Hierro frygter, at der er noget værre i vente, efter at øen mandag blev ramt af et jordskælv, der målte 4,1 på Richterskalaen.

 

Rystelserne var så kraftige, at de tydeligt kunne mærkes af øens lokalbefolkning, skriver teinteresa.es.

 

Jordskælvet fandt sted kort før klokken seks om morgenen 16 km. vest for Frontera.

 

Selv om eksperterne på Geologisk Institut, ICOG, vurderer, at der ikke umiddelbart er nogen fare på færde, vil de ikke afvise, at der kan komme flere kraftige rystelser.

 

Så mange skælv har der været. Se mere her

 

I perioden fra fredag til mandag blev der registeret i alt 400 jordskælv på El Hierro. Hovedparten var dog så svage, at de ikke kunne mærkes af indbyggerne.

 

Der har været flere tusinde jordskælv på den lille ø siden den vulkanske aktivitet startede i sommeren 2011 med et underjordisk vulkanudbrud. I løbet af få uger blev der registeret over 8.000 jordskælv, hvoraf de fleste blev registreret til under 3,5.

 

Stigende aktivitet

Der udsendes stadig gasarter fra vulkanudbruddet, der ligger cirka en kilometer under havbunden, mellem 10 og 13 kilometer fra kysten.

 

Eksperterne på ICOG siger, at aktiviteten er stigende, og at rystelserne for øjeblikket befinder sig mellem 13 og 17 kilometer under jordoverfladen.

 

Myndighederne bekræfter, at der er behov for en sikring af Los Roquillos-tunnellen for at undgå jordskred. Der er også potentiel fare for jordskred i området mellem La Frontera og Sabinosa.

 

Beboerne opfordres til jævnligt at efterse deres huse for skader og revner for at undgå sammenstyrtninger, hvis den vulkanske aktivitet som forventet tager til.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.