Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nye momsregler

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 17/01/2014 - 11:49

Penge & Forbrug


Ændring af momsreglerne betyder, at alle mindre virksomheder i Spanien fremover kan vente med at betale moms, indtil regningerne er betalt.

Ændring af momsreglerne betyder, at alle mindre virksomheder i Spanien fremover kan vente med at betale moms, indtil regningerne er betalt.

 

Som det har været hidtil, har alle virksomheder skullet betale moms af samtlige fakturaer ved udløbet af hver kvartalsopgørelse, men sådan er det altså ikke mere.

 

Den nye paragraf 23 i loven Ley 14/2013 kaldet for ”criteria de caja doble”, som trådte i kraft ved årsskiftet, skal lette kassebeholdningen for erhvervsaktive, ved at fritage dem for at betale moms, før beløbet er helt eller delvist betalt.

 

Et større bogholderi

Men så let er det ikke, siger spansk registreret revisor Mette Skovby til Spanien i Dag. Omkostningerne ved det ”dobbelte bogholderi” løber nemlig op og udgør en ekstra omkostning ved udarbejdelse af de kvartals-mæssige momsregnskaber.

 

- Jeg tror ikke, at ændringen får den helt store praktiske betydning. Det, de fleste mindre virksomheder og selvstændige har gjort, har været at vente med at udstede en faktura, til beløbet blev betalt, og det vil de sikkert fortsætte med at gøre fremover i stedet for at gå i gang med et større bogholderi, siger hun.

 

Fristen for betaling af skyldig moms på udstedte, men ikke betalte regninger, udløber ved udgangen af hvert kalenderår.

 

De nye regler betyder også, at en virksomhed ikke bør trække momsen fra en regning, før den er betalt til leverandøren.

 

Reglerne omfatter alle virksomheder med en årlig omsætning på højst to millioner euro.

 

Ministerrådet har udvidet fristen til at tilmelde sig sig de nye momsregler til den 31. marts 2014.

 

Tilmelding til nye momsordninger skal ske til det spanske skattevæsen ved brug af indregistreringsblanket 036 eller 037.

 

Klik her for at høre interview

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.