Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Historisk nederlag til Zapatero

Skrevet af Pia Bruun, ons, 21/07/2010 - 10:31

Samfund og Politik

Det blev til et klart 1-0 til oppositionen, da kongressen i går skulle behandle en række forslag om øget selvstændighed til Catalonien, fastfry...

Det blev til et klart 1-0 til oppositionen, da kongressen i går skulle behandle en række forslag om øget selvstændighed til Catalonien, fastfrysning af folkepensionen og burka-forbud.

Under afstemningen i kongressen tirsdag eftermiddag måtte regeringen se sig slået af det konservative oppositionsparti ikke færre end ti gange. Det er fem gange flere end sidste år og det største nederlag til Zapateros socialistiske regering nogensinde.

Ni af de forslag, som blev vedtaget af oppositionspartierne, drejede sig folkepensionen, mens det tiende handlede om ændringer i den catalanske forfatning, el Estatut. Her sagde 174 af kongressens medlemmer nej til regeringens forslag til en ny catalansk forfatning, mens 169 stemte for.

Samtlige af oppositionspartierne gik imod regeringens ønske om at hæve pensionsalderen til 67 år og forslaget om fastfrysning af folkepensionen til næste år.

Det lykkedes regeringen at komme igennem med 14 af sine 15 forslag, mens det konservative parti fik vedtaget seks ændringsforslag. Blandt de forslag, der blev vedtaget med stort flertal, er forlængelse af den særlige ydelse på 420 euro til unge og arbejdsløse, der ikke har anden form for indtægt.
Ordningen er foreløbig blevet forlænget med et halvt år og er et tegn på, at der ikke er udsigt til en forbedring i beskæftigelsen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.