Nyt om spansk svindler-præsident
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/08/2014 - 11:12
    Krimi og katastrofe Samfund og Politik
	Andbank i Andorra tilbød i årtier skatteskjul til den tidligere catalanske regeringsleder Jordi Pujols millionformue. Men for fire år siden b...
Andbank i Andorra tilbød i årtier skatteskjul til den tidligere catalanske regeringsleder Jordi Pujols millionformue. Men for fire år siden bad banken Pujol om at flytte dem.
Årsagen var frygt for afsløring af ekspræsidentens skatteskjul og derved lide et prestigemæssigt nederlag.
Det lykkedes for Pujol at gemme sin millionformue for de spanske myndigheder og skattevæsen i hele 34 år, indtil det for nyligt kom frem, at han og hans familie i årtier har lukreret på Andorra-bankens tilbud om at skjule de sorte penge.
En del af pengene stammer fra opkrævning af ulovlige returkommissioner, mens Pujol var præsident for den catalanske regionsregering. Det skriver El Periódico de Catalunya.
Bankhemmelighed ophæves
	
Andbank bad Pujol-klanen om at flytte sine mange penge samme år, som der blev underskrevet en aftale om udveksling af skattemæssige oplysninger med Spanien.
Frem til 2010 var de populære skattely i Andorra ikke forpligtet til at udlevere oplysninger om deres kunder til de spanske skattemyndigheder.
Ifølge avisens kilder var Andbanks ledelse vel vidende om, hvor de mange millioner stammede fra, og bad derfor den tidligere regeringsleder og hans familie om at fjerne deres indeståender.
Frygtede politisk skandale
- De var helt klar over, at det kunne give problemer at have sorte penge stående i banken, oplyser en kilde til avisen.
Mere end frygt for bøder for at tilbyde skattely, ønskede bankens ledelse ikke at få en politisk skandale på halsen, og dermed skade sit gode omdømme med Private Banking. Andbank er kendt blandt mange velhavende spanske og udenlandske Private Banking-kunder.
Pujol-familien trak pengene ud, men ikke uden vanskeligheder. Det viste sig nemlig, at den eneste Andorra-filial, der accepterede at huse Pujol-familiens sorte millioner var BPA, en bank, der ifølge El periodico de Catalunya i øvrigt er kendt for sin agressive investeringspolitik.
Læs også: Ekspræsident-familie uden skrupler
Kan måske også interessere dig
″Perico skal fyres fra TVE med det samme″
Fra Rufián til Óscar Puente: Venstrefløjen skælder La Vuelta kommentatoren Pedro Perico Delgado ud for hans udtalelser på RTVE
Ugen set i bakspejlet
I denne artikel får du link til dagens klumme og direkte link til alle ugens nyheder.
Frodig skov fuld af mysterier lige ved siden af storbyen
Tur til Lissabon kan krydres med halvhemmelig og helt fantastisk perle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















