Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nyt slag mod boligejerne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 08/07/2011 - 11:45

Penge & Forbrug


I går besluttede Den europæiske Centralbank, ECB, at hæve renten med 25 basispoint til 1,5 procent. Samtidig langede bankens chef, Jean-Claud...

I går besluttede Den europæiske Centralbank, ECB, at hæve renten med 25 basispoint til 1,5 procent. Samtidig langede bankens chef, Jean-Claude Trichet, hårdt ud efter kreditvurderingsinstituttet Moodys, der efter hans mening har alt for stor magt.

 

På torsdagens rentemøde kritiserede Trichet kreditvurderingsbureauerne og tilkendegav, at det ikke er særlig smart, at de medvirker til at gøre ondt værre.

 

- Det er uhensigtsmæssigt, at kreditvurderingsbureauerne har så stor magt, og at de anvender den forkert, sagde bankchefen.

 

Og det har mange følt. Ikke blot Grækenland, Irland og Portugal, men også Spanien, da Moodys efter forgodtbefindende nedgraderede den spanske statsgæld i marts. Det betyder straks højere renter på statsobligationerne og præmier på garantierne.

 

Den spanske centralbank mærkede det også i går, da der skulle refinancieres for tre milliarder euro statsobligationer. Renten steg til 4,32 procent for de tre-årige og 4,891 for de fem-årige. Efterspørgslen fejlede dog ikke noget – den lå på godt 2,5 gange udbuddet.

 

Flere er godt trætte af Moody's. Blandt andre har Nykredit i Danmark brudt relationen til Moodys efter en - efter Nykredits mening - urimelig nedgradering

 

Stigende ydelser på boliglån

Gårsdagens renteforhøjelse påvirkede straks Euribor-renten, som danner udgangspunktet for alle boliglån i både Spanien og resten af EU-landene. Den steg i går til 2,19 procent. I juni sidste år var den på 1,281 procent. Det svarer til en stigning på 70 procent på kun et år. Euribor-renten har ikke været så høj siden siden februar 2009.

 

Det kan mærkes på ydelserne på boliglånene, som for mange i Spanien allerede er nødlidende. Samtidig er der tale om en yderligere udhuling af reallønnen – eller arbejdsløshedsunderstøttelsen, hvis man er så heldig at have en sådan...
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.