Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nyt uvejr

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 02/04/2013 - 10:49

Vejr og natur


Mindst to personer er omkommet, én er savnet, og hundredvis blev isoleret fra omverdenen efter de seneste dages styrtregn, som fik broer til at...

Mindst to personer er omkommet, én er savnet, og hundredvis blev isoleret fra omverdenen efter de seneste dages styrtregn, som fik broer til at briste, floder til at gå over bredderne, og satte store områder under vand.

 

Spærret og aflåst

 

Værst ramt er Central og Østspanien.

 

Vandet æder sig gennem landskabet

 

Turister fanget i vandmasserne

To er omkommet som en direkte følge af vandmasserne. Natten til mandag kollapsede en bro på N-420 i Fuencaliente i Ciudad Real lige syd for Madrid, da floden Yeguas gik over sine bredder. Hele broen forsvandt, men i mørket kørte to bilister direkte ned i floden. Det var dels en 87-årig mand i en varevogn og en yngre mand i en personbil.

 

 

I Valencia, Alicante og Murcia holder redningsmandskab et vågent øje med Júcar og Segura floderne, hvor vandstanden i de seneste dage er steget kraftigt.

 

Campister kunne ikke blive på deres pladser

 

I Valencia er mindst 125 personer blevet evakueret fra en campingplads Albacete, efter at floden Mundo gik over sine bredder og oversvømmede hele området. Påskegæsterne var afskærmet i et helt døgn.

 

 

En ung mand fra Valladolid er meldt savnet, og det frygtes, at han er druknet, efter at han blev overrasket af den hurtigt stigende vandstand i floden Pisuerga.

 

Skræmmende voldsomme vandmasser

 

Højeste alarmberedskab

Hovedparten af Castilla y León er i rødt alarmberedskab (det maksimale, red.) på grund af oversvømmelser fra floden Duero og i Valladolid, Soria, Burgos, Segovia og Zamora, hvor der er rapporter om huse og bygninger, der står under vand.

 

 

Der er i løbet af marts faldet gennemsnitlig 150 mm nedbør i Spanien. Det er den hidtil største nedbørsmængde for en marts måned, siden målingerne startede i 1947. Den tidligere rekord er på 147 mm og blev sat i 1947.

 

 

Ifølge langtidsprognosen kommer der mere regn i de næste dage, men så klarer det op, og i weekenden kommer der nogen sol og varme.

 

Legepladser under vand

 

Se video

 

 

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.