Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Olieboringer i 2014

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 26/11/2012 - 12:28

Vejr og natur Penge & Forbrug


Turistbranchen på De Kanariske Øer har reageret skarpt på meddelelsen, om at de planlagte olieboringer ud for de populære spanske ferieøer ...

Turistbranchen på De Kanariske Øer har reageret skarpt på meddelelsen, om at de planlagte olieboringer ud for de populære spanske ferieøer går i gang i 2014.

 

Formanden for ø-styret, Paulino Rivero, frygter, at olieboringerne vil skade turismen og forholdet til Marokko i øst.

 

Det spanske olieselskab Repsol har meddelt, at boringerne går i gang i starten af 2014, og at der til næste sommer ventes at ligge en analyse klar over de miljømæssige konsekvenser af boringerne, skriver ABC.

 

Analysen skal undersøge flora, fauna, havstrømme, bølger, vindforhold, hval-migration med mere og skal derefter lægges ud til høring.

 

Boringerne skal finde sted 60 km øst for Fuerteventura og Lanzarote.

 

Repsol har fået tilladelse til at bore efter olie i ni områder ud for de kanariske kyster. Licensen gælder for seks år, og de første tre år er allerede gået. Selskabet har derfor travlt med at komme i gang, inden tilladelserne udløber.

 

Frygter for konsekvenserne

Ø-gruppens ledelse, turistbranchen, borgergrupper og miljøorganisationer frygter for konsekvenserne af boringerne, der får negativ indflydelse på livet på havbunden og det omkringliggende miljø.

 

Professor Santiago Hernandez fra universitetet i Las Palmas har over 20 års erfaring i undersøgelse af fiskeyngel og plankton i havet ud for De Kanariske Øer.

 

Han frygter at fiskenes eksistens i området vil blive truet af udslip fra prøveboringerne, og at enhver type partikel, som slipper ud i havet, med stor sandsynlig vil skylle i land på De Kanariske Øer. Det vil ikke bare ramme Fuerteventura, Lanzarote og Gran Canaria, men også de ydre små-øer La Gomera og La Palma.

 

Repsol har fået tilladelse til at bore efter olie i et område på 6.500 kvadratmeter mellem Kanarie-øerne og den afrikanske vestkyst.

 

Området med de ni felter ligger mellem 10 og 61 kilometer fra Lanzarote og Fuerteventura.
 

 

 

Vil du dele en skøn julebuffet med teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar? Klik her for at læse nærmere...

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.