Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Omstridt taxi-app forbydes

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/12/2014 - 01:00

Erhverv & Service

ERHVERV: Taxi-chaufførerne vandt første omgang mod en app, der skaber hurtig kontakt og billigere kørsel til dig.

Hammeren er faldet og taxi-app'en Uber skal øjeblikkeligt standse al sin aktivitet i Spanien. Det har en dommer i Madrid slået fast, efter byens sammenslutning af taxi-chauffører havde anlagt sag mod selskabet bag.

 

Det skriver flere medier

 

Billigt alternativ

Uber er en app, der skaber kontakt mellem chauffør og kunde, og det er sådan set det. Selskabet ejer ingen biler, men blot en platform, der kan skabe kontakt.

 

Derfor er det nemt at misbruge Uber til sort taxi-kørsel, hvilket netop er det som de spanske taxi-chauffører har argumenteret for og nu fået medhold i.

 

Der har heller ikke været nogle specifikke lovkrav til Uber-chaufførerne, fordi app'en i princippet bare skaber kontakt mellem private mennesker.

 

- Der mangler administrativ autorisation til at udføre dette job, og de aktiviteter, der udføres, er en uretfærdig konkurrence, siger dommen.

 

Unfair konkurrence

Omvendt er der en lang række af love og betingelser, som de registrerede taxi-chauffører skal leve op til for at få en licens til at køre, og den slags koster penge.

 

Derfor har Uber-chaufførerne kunnet udnytte de ikke-eksisterende lovkrav til at sænke priserne gevaldigt i forhold til de almindelige taxier.

 

Hård modstand i hele verden

Uber var allerede forbudt i Barcelona, men nu gælder forbuddet altså hele Spanien. Fra selskabets side lyder det, at det overvejes, om man vil appellere.

 

Ordningen kom til København i sidste måned, og den er allerede blevet meldt til politiet af Trafikstyrelsen for ulovlig taxi-kørsel, skriver Metroxpress.

 

Og for få dage siden forbød de indiske myndigheder app'en i hovedstaden New Delhi, efter at en kvinde angiveligt blev voldtaget af en Uber-chauffør.  

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.