Oplad mobilen mens du får bevæget pusselankerne
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 20/06/2025 - 09:26

Fly & trafik
Barcelona Lufthavn indfører gaming-zoner og kinetiske opladningscykler.
Innovative løsninger skal gøre ventetiden mere behagelig i lufthavnen.
Passagerer på Barcelona-El Prat Lufthavn kan nu nyde godt af to nye tiltag, der kombinerer underholdning og bæredygtig teknologi.
Lufthavnen har installeret kinetiske opladningscykler og gaming-zoner i Terminal T2, og der er i øvrigt planer om at udvide det til Terminal T1 snart.
Initiativet er en del af Aenas strategi for at forbedre passagernes oplevelse og altså gøre ventetiden knap så kedelig.
Bæredygtig opladning gennem cykling
I Terminal T2 kan rejsende nu oplade deres mobiltelefoner, tablets eller andre elektroniske enheder ved hjælp af motionscykler, der omdanner kinetisk energi til elektricitet.
Et let pedaltryk er nok til at producere strøm, og cyklerne er udstyret med USB-C, traditionelle USB-porte samt trådløs opladning, så de kan bruges til alle enheder.
Dette innovative system kombinerer motion med praktisk funktionalitet og fremmer bæredygtig energiproduktion.
Nostalgisk underholdning til alle aldre
Fire nye gaming-zoner giver passagererne mulighed for at forkorte ventetiden med klassiske arkadespil.
Der er helt gratis adgang til 20 ikoniske spil som Super Mario Bros, Pac-Man, Robocop, Street Fighter og Tetris, som både kan underholde børn og give voksne en nostalgisk oplevelse.
Fed måde at fordrive ventiden med
Arkademaskinerne er placeret nær gatene, så passagerer let kan nå dem, inden flyet afgår.
Disse nye tilbud supplerer lufthavnens eksisterende faciliteter, som inkluderer legområder for børn og underholdningszoner for alle aldre.
Fremover kan passagerer forvente flere lignende tiltag, da lufthavnen fortsat arbejder på at udvide og forny sine serviceydelser.
Kan måske også interessere dig
Bogbyttezoner indført i lufthavne på kanarieøer
Rejsende kan nu fordrive ventetiden med gratis læsning og endda tage bogen med.
Tournedos Rossini
En klassisk og overbevisende ret med kant - men også i den dyre ende.
Tag med på en dagstur til Madrid
Tidligt op, sent i seng og lidt træt i fusserne fik jeg nået mit mål.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.