Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Oplev Nordspanien på en særlig måde

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 04/03/2013 - 07:00

Erhverv & Service Rejser & oplevelser


Rejsebureauet 'Spain is More' opstod som idé, da spanske Virginia Fernández de Vega Chávarri og danske Rasmus Dissing Pedersen boede ...

Rejsebureauet 'Spain is More' opstod som idé, da spanske Virginia Fernández de Vega Chávarri og danske Rasmus Dissing Pedersen boede i København. Og idéen udviklede sig meget hurtigt...

 

- Vi havde begge rigtig gode jobs men trængte til et skifte i hverdagen og tage springet ud i det selvstændige, fortæller Rasmus til Spanien i Dag.

 

- I 2009 sagde vi vores job op uden at have haft en eneste kunde, eller 'gæst', som vi ynder at kalde det. Men vi havde kraftigt på fornemmelsen, at hvis vi gjorde det rigtigt med den rette profil og det rigtige kvalitetsniveau, var vi på sporet af noget, som folk ville synes om, mente både Virginia og Rasmus.

 

Spain is Mores specialområde

 

Virginia og Rasmus flyttede til León for at være der, hvor netværket skulle skabes og rejserne skabes. Der blev brugt timer, nætter, og uger på at skrive idéoplæg, holde møder og rejse rundt. Området skulle nemlig ses med helt andre øjne, end tilfældet havde været på parrets utallige ferier, gennem de seneste 12-13 år, når de besøgte Virginias familie.

 

Virginia er født og opvokset i León, men har i løbet af de sidste 15 år boet i Madrid, Glasgow og København. Rasmus er fra Herning, men har i løbet af de sidste 15 år boet i Aarhus, New York, København og Glasgow, hvor han mødte Virginia.

 

- Vi opfatter det som vores primære mission at udvælge det bedste til folk. Vi scanner så at sige området og skaber dermed en sikkerhed for, at gæsternes ferie bliver vellykket, og at Nordspanien er et sted, man har lyst at komme tilbage til, fortæller Virginia.

 

Asturien - en naturperle i Nordspanien

 

Med et smil

- Står en vandretur i underjordiske huler eksempelvis på ønskelisten, er det efter vores opfattelse ikke ligegyldigt, hvilken guide der giver gæsten den oplevelse. Faktisk er oplevelsen nærmest lige proportional med, hvor dygtig og imødekommende guiden er.

 

Fantastiske huler

 

- Vi gør derfor meget ud af at snakke med de forskellige udbydere af de forskellige aktiviteter for at sikre os, at deres folk ved til fingerspidserne, hvad de har med at gøre, og at det foregår med et smil på læben. Det optager meget af vores tid at finde de rigtige, så vores gæster vender glade hjem med en stor oplevelse rigere, siger Rasmus.

 

Når morgenen gryer i Galicien starter livet igen...

 

Fuldendte togrejser

Virginia og Rasmus finder det også vigtigt, at salget af de efterhånden meget populære togrejser, ikke blot sælger togrejsen, men at hele oplevelsen er pakket pænt ind med gode hoteller før og efter turen, at folk har Spain is Mores guidebog med, der tipper om spændende spisesteder, og anderledes sightseeing i de byer, hvor gæsterne starter.

 

Transporten til og fra byerne foregår på den optimale måde. Virginia og Rasmus kender efterhånden alle tog, bus og fly muligheder i området, som det kan tage lang tid for en udefrakommende at finde ud af.

 

Kontoret i León

Spain is More samler trådende i den hyggelige gade 'Calle Ancha' (den røde bygning i midten af billedet)

 

Kontorets tre faste medarbejdere: Laura, Virginia og Rasmus

 

I højsæsonen suppleres med ekstra medarbejdere.

 

- Vi gør rigtig meget ud af vores systemer og arbejdsmetoder. Dels for at undgå fejl, når vi laver knap 8.000 reservationer om året, og dels for at kunne holde prisen på den gode side af konkurrenterne. Eksempelvis er vores camino-rejser, som er de lettest sammenlignelige, billigere end alt, hvad vi har set indtil nu – og vi er sikre på, at vores kvalitet er bedre, siger Rasmus stolt.

 

Spain is More tilbyder også ferieboliger. Her i vindistriktet La Rioja med vin, pinchos og Michelin-stjerner lige uden for døren...

 

- En af vores meget store styrker er vores netværk i Spanien. Vi har et indgående kendskab til - og samarbejde med - utallige mindre udbydere af såvel spændende aktiviteter som mindre veldrevne familieejede hoteller. Samarbejdet har selvfølgelig også en særlig karakter, når man er opvokset i området, fortæller Virginia.

 

Kvalitetstid

Udgangspunktet for Virginia og Rasmus er, at gæsternes ferie er kvalitetstid, som ikke skal spildes på dårlige restauranter, kedelige hoteller og andre uheldige eller unødvendige oplevelser.

 

- De hoteller vi bruger, har vi besøgt, vi ved, at de er i orden, og at servicen er i top. Vi ved også, hvor man bør opholde sig, og hvad man bør se, og hvad som kan undværes.

 

- Gæsterne fortæller om deres ønsker – skal det være spa og romantik, natur, by, tapas etc. og om de kommer med børn. Rejserne skræddersys individuelt, og vores mål er at ramme over gæsternes forventningsniveau – og det lykkes som oftest, fortæller Rasmus.

 

Restaurant i særklasse

 

Spain is More har også en modul-opbygget guidebog, der konstant aktualiseres. Gæsten får guidebogen inden rejsen, og den er specielt udarbejdet til hver enkelt kunde med informationer om netop det område, eller de områder, som gæsten befinder sig i eller kører igennem.

 

- Informationerne i guideborgen har vi brugt måneder og år på at indsamle, enten ved ,at vi selv har besøgt stederne, eller ved at vi kender nogle som har besøgt dem. Det kan også væres vores gæster, som melder tilbage med eksempelvis: ”Skriv lige den her restaurant i bogen – den er fantastisk”. Derudover er der kørevejledning til hotellerne, kort over områderne etc., fortæller Virginia.

 

San Vicente de la Barquera i Cantabrien

 

Rasmus tilføjer:

- Vi modtager massevis af informationer og bliver inviteret til rigtig mange steder, af de lokale turistorganisationer, hvilket alt sammen er med til at udvikle os som rejsebureau inden for den niche i Nordspanien vi arbejder med.

 

- Alle vores rejser er individuelle. Vores grupperejser er som oftest for private lukkede grupper. Vi har haft firmaer, klubber, gymnasier på studietur etc. Alle med forskellige ønsker og forskellige rejsemål.

 

- Men det har ingen betydning for os, om man er 1, 2, 10 eller 50 personer. Vi tilrettelægger alle rejser efter gæsternes ønsker.

 

Oplev Salamanca

Sidste år lavede Virginia og Rasmus en åben grupperejse til vinområdet Ribera del Duero, som blev en stor succes.

 

 

I år laver Spain is Moore en grupperejse til området omkring Salamanca, som de har besøgt en del gange på det sidste. En vanvittigt spændende område, hvor Virginia og Rasmus har fundet mange spændende oplevelser, skønne hoteller og steder generelt. Det glæder de sig til at vise gæsterne. Denne tur løber af stablen fra den 22. maj 2013.

 

Klik her for at læse artiklen om turen

 

Klik her for at besøge Spain is Mores hjemmeside.

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.