Ryger-rebel: Kæmpe demonstration
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 18/02/2011 - 11:15
Samfund og Politik
Selvom ejeren af ryger-restauranten El Asador Guadalmina de Marbella, José Eugenio Arias Camisón, nu bøjer sig for lovens lange arm, har han ...
Selvom ejeren af ryger-restauranten El Asador Guadalmina de Marbella, José Eugenio Arias Camisón, nu bøjer sig for lovens lange arm, har han ikke tænkt sig at droppe sin indædte modstand mod den nye rygelov.
Arias' restaurant blev sidste uge lukket, efter at ejeren ikke ville følge lovens påbud om at forbyde rygning. Nu har restauranten fået lov til at genåbne, efter ejeren har forsikret, at rygning ikke længere er tilladt.
Presseopbud, da politiet lukkede restauranten
Stækket, men ikke slået
Men hvis man troede, at der var kommet ro i gemakkerne, så kan man godt tro om. José Eugenio Arias Camisón har nemlig besluttet at holde restauranten lukket frem til den 10. marts, og i stedet koncentrere sig om at organisere en omfattende demonstration i Madrid den 21. februar mod den nye rygelov.
- Det her socialistiske diktatur er helt ligeglad med, at mine 16 ansatte nu risikerer at ryge ud i arbejdsløshed, siger Arias og erklærer sig villig til at fortsætte sin indædte kamp for rygning.
- Jeg har mistet et slag, men krigen fortsætter, siger den rebelske restaurant-ejer.
Arias overvejer at hyre nogle af landets dygtigste advokater fra advokatkontoret Díaz Bastién y Truan, som blandt andet repræsenterer Sean Connerys ejendomsinteresser i Spanien.
Kan måske også interessere dig
Milliarder af euro på spil: Her er de spanske sektorer, Trump har i kikkerten
Truslen om en total amerikansk embargo mod Spanien kan blive en bombe under nogle af landets vigtigste eksportsucceser.
Verdens absolut rigeste og 10 rigeste
Amancio Ortega er tilbage i top 10 efter en stærk fremgang for Inditex, hvilket gør ham til den rigeste person i Spanien.
Asturien er på naturens og kulturens hitlister
Læs hvorfor, du bør planlægge din tur i det frodige Spanien allerede nu...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















