Orkanen smadrer julefreden
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 25/12/2013 - 11:01
Vejr og natur
Fire kvæstede, et afsporet tog, snesevis af fly aflyste fly og tusindvis af husstande uden el. Sådan ser det ud, efter at Spanien i går blev ...
Fire kvæstede, et afsporet tog, snesevis af fly aflyste fly og tusindvis af husstande uden el. Sådan ser det ud, efter at Spanien i går blev ramt af den værste orkan i mange år.
Der blev målt vindstød på 193 kilometer i timen, som fik træer, lygtepæle og elmaster til at vælte som tændstikker.
Værst er det gået ud over den nordvestlige del af landet. Civilforsvaret måtte i går rykke ud for at assistere hundredvis af nødstedte.
88.000 husstande var i nat uden strøm, men det lykkedes her til morgen at få repareret skaderne flere steder, så ”kun” 20.000 fortsat er uden lys. I Covas i Lugo kørte et tog af sporet, da et træ væltede ned over togskinnerne.
Oversvømmede gader overalt
I byerne er mange affaldscontainere væltet, lysreguleringer er ude af drift, vejskilte bøjet eller væltet og mange gader står under vand.
I Baskerlandet kom en person til skade, da han blev ramt af en gren, der var brækket af et træ i Aduna i Gipuzkoa ved landevej GI-3022. I lufthavnen i Bilbao blev 17 fly aflyst og tre togafgange indstillet på grund af stormen.
I Bizkaia måtte beboerne i en to-etagers ejendom i Atxondo evakueres, efter taget på bygningen i nat styrtede sammen. Mursten og tagsten ramte omkring ti biler, der var parkeret i området.
1.200 nødopkald
Også i Asturien er der meldinger om skader. Alarmcentralen har modtaget 1.281 opkald fra nødstedte borgere. Hovedparten af opkaldene kom fra bilister, der meldte om landevejespærret af nedfaldne grene, jordskred eller oversvømmelser.
Træer er væltet og har smadret biler - her i Vigo
- Det er et under, at vi ikke blev trukket med af uvejret, siger en af de skræmte indbyggere, María Fidalgo, fra Rua de Valdeorras i Orense i det nordvestlige Spanien. Her har det styrtet ned siden i går aftes.
I Cuntis i Pontevedra er der faldet 139 mm nedbør siden i går.
Uvejr løjer af
Hele den nordvestlige og den sydøstlige del af landet er fortsat i forhøjet beredskab på grund af hård vind, kraftig regn og høje bølger. Det ventes, at uvejret tager af i løbet af dagen og i aften bliver det igen tørt de fleste steder.
Madrid får i dag skyet vejr og regn med tre til 11 grader, Barcelona får skyet vejr og byger med otte til 15 grader, Valencia får letskyet og byger med 11 til 18 grader og Màlaga får skyet og byger med 12 til 18 grader.
Vejr i Spanien, onsdag kl. 15:00
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.