Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ortodoks mand slår frisk kvinde

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 04/02/2012 - 19:55

Samfund og Politik


Med en minimal forskel på bare 22 stemmer har de spanske socialdemokrater fået ny partiformand. Ny leder af de spanske socialist-parti PSOE er...

Med en minimal forskel på bare 22 stemmer har de spanske socialdemokrater fået ny partiformand. Ny leder af de spanske socialist-parti PSOE er Alfredo Pérez Rubalcaba, der lørdag eftermiddag vandt en kneben sejr under afholdelse af den 38. aprtikongres i Sevilla.


Rubalcaba fik 487 stemmer, mens hans modstander, tidligere forsvarsminister, Carme Chacon, måtte nøjes med 465 ud af de i alt 956 delegerede stemmeberettigede, der deltog i processen.


61-årige Rubalcaba har nu officielt overtaget posten efter José Luis Rodríguez Zapatero, som har stået i spidsen for de spanske socialdemokrater i de seneste 12 år.

Rubalcabas første ord som ny partileder var: - Vi er et stærkt parti,
hvorefter han redegjorde kort for partiets kommende program.

 

 

- Tak til jer, der har stemt på mig, og til alle jer, der har stemt på Chacon, sagde den nye partileder henvendt til sin partikollega Chacon, der har meget gode muligheder for at bevare sin position i partiets top. Rubalcaba har flere gange sagt, at han ikke vil tøve med at pege på en kvinde, som partiets nummer to.


Efter at valgnederlaget var kendt lykønskede Carme Chacón sin partifælle med sejren, og takkede samtidig sine egne sympatisører.

- Nu arbejder vi sammen for at opbygge et stærk spansk socialistparti, sagde den tidligere forsvarsminister, der flere gange var blevet tippet som afstemningens vinder.

 

Godt fodslag efter resultatet...


Afstemningen startede kl. 13.30, men der gik yderligere to timer, før resultatet var afgjort. Årsagen var det tætte opgør, som betød at stemmerne måtte tælles om flere gange.

Meget tyder på at partiets baroner har haft en finger med i stemmeafgivelsen. Efter der fredag var rygter om at, Chacon stod til at sejre over sin ældre rival gik partiets ortodokse 'højrefløj' i aktion for at sikre flere stemmer til deres favorit: Rubalcaba, hvilket altså lykkedes.


Der er lagt op til en polarisering af det spanske socialist-parti, som nu er delt i to lejre; ortodokse socialdemokrater som er tilhængere af Rubalcaba, og partiets yngre generation, der kræver fornyelse, og derfor valgte at stemme på Chacon.

Selv om Zapatero under afholdelse af den 35. partikongres i 2000 vandt en meget kneben sejr på bare ni stemmer over sin nærmeste rival, så var der dengang fire kandidater – mens der denne gang kun var to.


Med den knebne sejr på 51,16 procent over Chacons 48,84 procent er der lagt op til en ny partibestyrelse, der er - næsten - ligelige fordelt mellem 'Rubalcabister' og 'Chaconister'.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.