Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Overdragelse af boligen til arvingerne - før eller efter døden?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 01/05/2023 - 07:00

Bolig Penge & Forbrug

Undskyld den noget dramatiske overskrift, men det er præcis det, som der spørges om.

Efter mange gode år i Spanien er opholdet i boligen måske begyndt at synge på sidste vers. Flere beslutter bare at sælge, mens andre har børn - og måske andre - der gerne vil overtage på det tidspunkt, hvor man ønsker at flytte tilbage til Danmark.

Andre igen vil også gerne synge det sidste vers færdigt og forblive i Spanien.

Hvad kan bedst svare sig?
  • At overdrage boligen i levende live og så få en brugsret til at benytte den tiden ud?
  • Eller er det bedre selv at beholde boligen, indtil døden gør overdragelsen til en arvesag?

Disse spørgsmål og andre forhold behandler vores husadvokat Maria Stagholt Rose i foreløbigt to artikler, der kommer på henholdsvis onsdag og på fredag. Vi gør for god ordens skyld opmærksom på, at de vil være forbeholdt Spanien i Dags Amigos.

Skulle du som Amigos på nuværende tidspunkt sidde inde med et spørgsmål, er du velkommen til at skrive det som en kommentar til denne artikel. Så kan vi muligvis nå at få det med i en af artiklerne.

Mange forhold gør sig gældende, når overdragelsen af en bolig skal besluttes, hvor de personlige forhold er helt afgørende i sidste ende. 

En anden sag er det også, når man har en bolig i Spanien, som ejerne kun anvender delvist til eget ophold og i resten af perioden udlejer den som feriebolig. I disse tilfælde kan der være helt andre muligheder for overdragelse, der kan tilgodese børnenes - arvingernes - økonomi.

Også det vender vi tilbage til.

Kommentarer

<p>Er der dobbelt op på beskatning mv. når der er 2 ejere registreret på Spanien boligen (ægtepar, bosiddende i Dk)? Og hvorledes forholder det sig, såfremt den ene ægtefælle sælger sin halvdel til manden/ hustruen?</p>

Tak for din kommentar. Dette er et generelt svar. Vi antager, at du med sandsynlighed får svar på dit spørgsmål i artiklerne onsdag og fredag. Hvis det ikke er tilfældet, må vi bede dig om efterfølgende at stille det igen. Bedste hilsner Torben W.

<p>Vores børn har Nie nr , og vi var hos notaren for 17 år siden , hvor vi fik skrevet et testemente , hvori der står at det er Dansk arveregler , der gælder . Jeg håber at dette er korrekt , og at vores børn kan sælge huset ( når vi er borte ) uden at skulle betale skat i Spanien ? det kan vel heller ikke blive for gammelt et sådan dokument ? Jette.</p>

Tak for din kommentar. Dette er et generelt svar. Vi antager, at du med sandsynlighed får svar på dit spørgsmål i artiklerne onsdag og fredag. Hvis det ikke er tilfældet, må vi bede dig om efterfølgende at stille det igen. Bedste hilsner Torben W.

<p>Min hustru og jeg ejer en feriebolig i Murcia regionen. Vi er resident I Danmark. Vores datter (eneste arving) er resident I Sverige. I Spanien kan man forære sin bolig til sine børn uden at betale skat. Den skal værdsættes og registreres hos en notar. I Sverige kan man gøre det samme, da der ikke findes arve/gaveafgift. Altså kan vi forære lejligheden til vores datter. Men, hvad med det danske (grådige) skattevæsen? Hvordan stiller de sig, da vi som nævnt er resident I Danmark??</p>

Tak for din kommentar. Dette er et generelt svar. Vi antager, at du med sandsynlighed får svar på dit spørgsmål i artiklerne onsdag og fredag. Hvis det ikke er tilfældet, må vi bede dig om efterfølgende at stille det igen. Bedste hilsner Torben W.

<p>Også skatte problematikken ved salg er yderst interessant. Salgspris - købspris ja, men alt er jo ikke fortjeneste - hvad med forbedringer (hvilke ?) f.eks. anlæg af have, pool, terasse o.lign. og eller vedligeholdelse f.eks. renovering tag, nye hårde hvide varer, opsætning air condition, nyt køkken o.lign. gennem årene og hvilke - hvor store eller små - er der måske et standardfradrag pr. år i ejertiden ? Niveau på omkostninger generelt - ved søgning på www taber man pusten 5 % til ejendomsmægler 3 % Plusvalia 1 % til advokat / administator 19 % skat af fortjenesten = 28 % + det løse f.eks. opgørelse af avance + selvangivelse og alt det jeg ikke kender. Er % faste uanset handelspris eller er der minimum / maksimum eller er det almindelig at forhandle priserne ?</p>

Tak for din kommentar. Dette er et generelt svar. Vi antager, at du med sandsynlighed får svar på dit spørgsmål i artiklerne onsdag og fredag. Hvis det ikke er tilfældet, må vi bede dig om efterfølgende at stille det igen. Bedste hilsner Torben W.

Det kunne være interessant at vide, hvordan man fastsætter værdien af boligen, såfremt man har flere børn og kun 1 ønsker at overtage.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.