Chok for PP og Rajoy
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 28/07/2011 - 11:44
Samfund og Politik
Efter to års nedtur ser det nu ud til, at det spanske socialistparti igen er ved at få luft under vingerne. En ny meningsmåling fra analysein...
Efter to års nedtur ser det nu ud til, at det spanske socialistparti igen er ved at få luft under vingerne. En ny meningsmåling fra analyseinstituttet CIS giver PSOE en markant fremgang i forhold til sin største konkurrent, det konservative oppostiotionsparti, PP.
Ifølge målingen er forskellen mellem de to partier faldet med tre procent, mod seks procent for to måneder siden.
Fleste vil have Rubalcaba
Mens det regerende socialistparti ånder lettet op, bliver målingen modtaget med stor skepsis af det konservative parti, der afviser resultatet og mener, at det er ”skudt helt ved siden af”.
PSOE's nummer to, Eduardo Madina, siger, at resultatet er et bevis på, at partiet er på vej mod en ændring sin vælgerpopularitet.
Alfredo Pérez Rubalcaba
Et flertal mener, at Rubalcaba er et bedre bud på fremtidens regeringsleder end modstanderen fra PP, Rajoy. Faktisk foretrækker 39,9 procent af de adspurgte Rubalcaba og kun 31,9 procent foretrækker Rajoy. Flest mener desuden at Rubalcaba er mere ærlig, veltalende og menneskelig end sin politiske rival.
Ayllón tror, der er lusk med i spillet
En talsmand for PP José Luis Ayllón mener derimod, at analyseinstituttet ”rammer forbi”. I målingerne inden kommunalvalgene var der som nævnt en forskel på seks procent, og det er helt umuligt, at der skulle være sket en så markant ændring, mener Ayllón, som sætter et åbent spørgsmålstegn ved meningsmålingens uafhængighed.
Ikke så overraskende alligevel?
Rajoy har gennem lang tid tordnet for at få udskrevet valg her og nu. Derimod har han først for nylig luftet planerne for, hvad han vil gøre ved Spanien som landets nye regeringsleder. Selv betegnede han den som en 'chok-plan'.
Læs artiklen: Opposition vil på sultekur
Rubalcaba-effekten
Det store spørgsmål er nu, om målingens resultat er et varsel om et tidligt valg. Spaniens ministerpræsident, José Luis Rodriquez Zapatero, sagde umiddelbart efter offentliggørelsen af meningsmålingen, at han ikke er overrasket over ”Rubalcaba-effekten” og henviser til spørgsmålet om, hvorvidt den populære eks-indenrigsminister ville være i stand til at løfte det socialistiske parti frem til ny valgsejr.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.