Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flodbølger hærger kystby

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 05/03/2014 - 12:07

Vejr og natur


Bølger på 12 meters højde har igen hærget de nordspanske kyster, hvor der er sket omfattende ødelæggelser.

Bølger på 12 meters højde har igen hærget de nordspanske kyster, hvor der er sket omfattende ødelæggelser.

 

I havnebyen Cudillero, der ligger 40 kilometer vest for den asturianske hovedstad Oviedo, måtte flere indbyggere evakueres. Moler, gader, huse og biler er blevet voldsomt beskadiget.

 

Hele området ud for havnen i Cudillero er blevet rippet og skyllet væk af enorme flodbølger, der er nået hen over molen langs strandpromenaden Redningsmandskab valgte at afspærre hele området og evakuere beboerne i nærliggende ejendomme, mens der blev opsat forbud mod at nærme sig kysterne.

 

Møgvejr flere steder

Kraftige vindstød af stormstyrke på 30 sekundmeter og ni meter høje bølger har også hærget kysterne i A Coruña i Galicien. Fodgængere og bilister har fået forbud mod at nærme sig strandpromenaden.

 

Længere nede af de galiciske kyster i provinsen Lugo knækkede fyrtårnet i A Pedra de Burela bogstaveligt talt over i to dele, da det blev ramt af en kæmpebølge. Resterne ligner på det nærmeste det skæve tårn i Pisa.

 

Der er lukket havne langs de baskiske kyster, og i Asturien og Baskerlandet er floder gået over deres bredder, hvilket har ført til omfattende oversvømmelser af veje og huse.

 

Catalonien kæmper også med oversvømmelser, høje bølger, laviner og sneskred.

 

Havet indtager byen:

 

 

I dag

Ti provinser er i dag i forhøjet beredskab på grund af hård vind herunder Aragón, Catalonien, De Kanariske Øer, Balearerne og det vestlige Andalusien. I de nordlige egne er der fare for laviner og sneskred på grund af stigende temperaturer.

 

Stormvejret ventes dog at lægge sig i løbet af i dag, og i morgen skulle foråret så endelig være på vej til de nordlige egne, der har været hårdt ramt af uvejr siden starten på året.

 

Vejr i Spanien, onsdag kl. 15:00

 

Madrid har i dag sol og mellem seks – 15 grader, Barcelona letskyet og ni – 16 grader, Valencia sol med mellem 13 – 22 grader, og fint ser det også ud i Málaga med sol og 12 – 19 grader. 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.